Bo Skjoldborg og jeg har igen spillet tekstbehandling og til oktober udkommer endnu en fælles bog. Det bliver til “Jagten på supervaccinen” – med en forside tegnet af Patrick Steptoe. Foruden at være skønlitterær forfatter er Bo Skjoldborg ekspert i skriveprocesser og flowskrivning. Det betyder, at man bliver holdt til ilden, når man skriver sammen med Bo. Arbejdstempoet er højt – hvilket læseren også får at mærke. Jeg vil godt love, at de 9 – 12 årige vil ræse gennem “Jagten på supervaccinen”, som var det en tur i Tivoli. Vi er selv utroligt glade for resultatet. “Jagten på supervaccinen” er en selvstændig udgivelse i serien “Gratis penge” som også omfatter “Jagten på den talende hund” samt “Jagten på elverguldet”. Vores småkriminelle hovedpersoner Kurt og Mikkel er igen ude på at score hurtige penge – men kommer til at redde verden i stedet for! Som man kan høre, er bogen skrevet under corona-epidemiens skygge. Mere om plottet senere – men tjek lige den forside ud!
Biblioteksmedier har udgivet brochuren “Tis i bukserne af grin” med snesevis af forslag til sjovt læsestof til aldersgruppen 9 – 12 år. Her finder du bud på en hel bunke bøger, der vil få børnene til at klukke af grin. Også en af min og Bo Skjoldborgs titler er omtalt: “Jagten på den talende hund”. Du kan opleve “Jagten på den talende hund” som ebog/lydbog på ereolen.dk – mofibo – storytel – saxo – riidr.
Makkerskrivning i praksis: Få mere FLOW i makkerskrivning.
Jeg afslutter min serie blogindlæg om makkerskrivning med at overlade ordet til Bo Skjoldborg, min skrivemakker på bogen. Bo er desuden ekspert i skriveprocesser og forfatter til “Flowskrivning” samt “Skriv så de reagerer”. Her leverer han en samling opsummerende tips og råd, til alle der giver sig i kast med makkerskrivning.
Få mere FLOW i makkerskrivningen
Ønsker du mere flow i din makkerskrivning og projekter, skal du gå efter de her seks ting.
Flow-aktiviteter:
har passende, klare og meningsgivende mål(fx en børneroman eller en opgave, en klar fælles præmis, delopgaver der er lystbetonede og matcher deltagernes kompetencer).
har regler, som kræver indlæring af færdigheder(fx genreregler, afgrænsning, makkerskriverne udfordrer hinanden med deres særegne kompetencer).
giver mulighed for at opdage og lære noget nyt (fri- og flowskrivning, respekt for nysgerrigheden og ’det særlige’ hos hver enkelt makkerskriver).
giver feedback(ikke-ydmygende – brug fx de tre K’er: Konkret, Kærlig og Konstruktiv).
gør egen indflydelse og styring mulig(deltagerne skal føle og tage et reelt ejerskab, fx talt frem gennem en gåtur).
adskiller sig fra den almindelige hverdag(forlad klasseværelset eller kontoret, gå en tur – og skriv sammen, hver for sig, fx i Google Docs).
Bearbejdet efter Mihaly Csikszentmihalyi: ’Flow: Optimaloplevelsens psykologi’ – og Bo Skjoldborg: ‘Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser’.
Makkerskrivning i praksis: Sådan skrev vi “Jagten på den talende hund”.
Skriv sammen – hver for sig. Sæt hinanden stævne online – men ikke i samme fysiske rum.
Jeg er vel nok noget af en nørd – på flere forskellige niveauer. Men en af mine største neuroser er, når folk kan kigge på min computerskærm, mens jeg skriver. Egentlig er det noget pjat. For det, jeg skriver, skal jo ud i offentligheden. Men hvis nogen kan læse teksten, mens den bliver til, bliver jeg hæmmet, irriteret og kommer ud af mit skriveflow.
Så hvordan kunne jeg overhovedet indlade mig på at skrive en hel roman sammen med en anden forfatter? “Jagten på den talende hund” blev skrevet sammen med Bo Skjoldborg. Kunne jeg lægge min neurose på hylden uden forudgående terapi?
Før vi gik i gang, forestillede jeg mig, at makkerskrivning var noget med at sidde i samme rum og skiftes til at massere tasterne, mens makkeren sad og udpegede fejl i tegnsætningen undervejs. Jeg havde en frygt for, at processen ville blive mere snak om teksten – end flowskrivning. Men Bo og jeg valgte fra start en anden måde at samarbejde på. Vi oprettede et fælles tekstdokument i Google Doc. Dernæst aftalte vi, hvem der skrev de indledende kapitler. Kurt og Mikkels første kup skulle beskrives af Bo. Mens Kurts møde i skolegården med pigen Ellen skulle skrives af Morten. Så gik vi i gang. Vi sker hver for sig fra hver sin hjemmearbejdsplads. Men vi skrev sammen. Aftalen var nemlig at gå i gang klokken 8.30 tirsdag morgen. Den morgen ringede vi sammen og bekræftede aftalen. Så startede vi på hvert sit kapitel. Jeg var spændt på, om jeg blev forstyrret af at kunne følge Bo’s tekst, mens den blev til i det fælles dokument online. Jeg kunne se Bo’s cursor bevæge sig. Jeg kune se, hvordan hans kapitel tog form. Jeg kunne læne mig tilbage og betragte teksten myldre frem på skærmen. Men det gjorde jeg ikke. For lynhurtigt blev jeg helt opslugt af mit eget kapitel – jeg læste først Bo’s tekst, da dagen var omme. I stedet for at blive forstyrret af makkeren, følte jeg stor tryghed og glæde over, at arbejdet med teksten gik dobbelt så hurtigt som normalt, fordi vi var to som skrev. Vi skrev sammen – men hver for sig.
Læs mere om makkerskrivning i næste blogindlæg, som jeg kalder:
Når kursoren kilder – presset fra skrivemakkeren og det gode grin.
Makkerskrivning – at skrive sammen med en anden, har forandret min skriveproces. Min seneste bog “Jagten på den talende hund” er skrevet sammen med Bo Skjoldborg. Da vi gik i gang med projektet, anede jeg ikke, at makkerskrivning ville betyde et opgør med mine indgroede skrivevaner. Selv hvis man er professionel forfatter – og bruger sin kreativitet til at opfinde spændende karakterer, vilde plots og forunderlige verdner, er det langt fra sikkert, at man kan være opfindsom og kreativ i forhold til at evaluere sin egen arbejdsproces – samt genopfinde den. Selv finder jeg det uhyre vanskeligt, at starte på en ny historie. Jeg har det nemlig svært med at planlægge og plotte. Mange forfattere starter med at skrive en synopsis på historien. Det kan jeg ikke. Jeg skal snige mig ind på plottet ved at skrive om det. I starten af en skriveproces har jeg kun en vag, tåget idé om, hvad fortællingen skal handle om. For at komme historien nær skriver jeg løs uden at vide, hvor jeg skal hen. Den metode – hvis man kan kalde det en metode – er forbundet med en hel del frustration. Jeg arbejder i blinde. På en god dag føler jeg mig guddommeligt inspireret. På en dårlig dag – og dem er der en del af – har jeg lyst til at opgive hele projektet. Med makkerskrivning kan man af gode grunde ikke arbejde i blinde. For overhovedet at komme i gang, må man aftale med makkeren, hvad der skal ske. Sådan gjorde vi også med “Jagten på den talende hund”. Efter en gåtur, hvor vi blot snakkede løst og fast om bogen, var det på tide at blive konkrete. Vi opsøgte en kaffebar på Islands Brygge, som kunne forsyne os med makkerskrivningens vigtigste værktøjer: kaffe, hindbærsnitter og gratis wifi. Med kaffe og kage inden for rækkevidde oprettede jeg et fælles dokument online via Google Doc. Nu var vi klar til at skrive!
Herefter fulgte en rablende kaffe-kage påvirket brainstorm – man behøver faktisk intet stærkere – hvorefter vi efter 30 minutter kunne nedfælde følgende præmis i vores Google dokument:
Den talende hund:
To drenge kidnapper kæledyr for at kræve løsepenge, som skal gå til lakridspiber og Marabou. En dag kidnapper de det forkerte dyr. En hund, som kan tale. En hund, som kan sladre om dem.
Så vidste vi det. Hvad bogen skulle handle om. Så enkelt og konkret. Vi aftalte, at den talende hund skulle tvinge drengene til “et eller andet”. Vi aftalte, at drengene skulle hedde Kurt og Mikkel. Hunden skulle være fra Indien, hvor de drikker en øl, som hedder Kingfisher. Derfor døbte vi hunden “Fisher”. Dernæst aftalte vi, at Bo skrev de første to kapitler, og at jeg skrev det tredje. Så rundede vi af og brød op – for på det tidspunkt var vi løbet for kaffe og hindbærsnitter.
Sådan kom vi i gang med bogen uden frustration og uden at arbejde i blinde. Allerede efter dette første møde om bogen, kunne jeg mærke, at makkerskrivning ville forandre min arbejdsproces.
Læs mere om hvordan vi skrev “Jagten på den talende hund” i næste blogindlæg, som jeg kalder “Skriv sammen – hver for sig”.
Makkerskrivning i praksis: Sådan skrev vi “Jagten på den talende hund”
Det starter med en gåtur – idéudvikling under åben himmel.
Bo Skjoldborg og jeg bestemte os i efteråret for at skrive en bog sammen. Bo havde opskriften på, hvordan vi skulle komme i gang. Vi skulle bare gå en tur. Walk’n talk. Ligesom det er blevet moderne at gøre i erhvervslivet. Og hvem vil ikke gerne være moderne? Så søndag den 26. oktober, 2014, gik vi en tur. Turen startede på Christianshavns torv og gik forbi kanalerne – ned langs havnekajen på Islands Brygge. Vi sigtede mod den allersydligste del af Bryggen – nemlig Emmerys, hvor de serverer en forbandet god kop kaffe. Altid godt at have et mål og en belønning i sigte. På gåturen var der frit lejde for de vilde ideer. Den sørgeligste sætning, jeg kender, er: men vi må også være realistiske. Dette lille “men” stopper alle kreative tiltag. Det er naturligvis en forkælet holdning – men da jeg er forfatter og ikke brandmajor, kan jeg tillade mig at tænke sådan. Jeg indså hurtigt, at jeg havde fundet en åndsfælle i Bo Skjoldborg. For på turen fra Christianshavn og til Bryggen, var vi i fuld gang med at fantasere om vores projekt. Vi havde nærmest i ånden allerede skrevet bogen og spolet helt frem til spørgsmål som: hvor kan bogen trykkes billigt, hvad skal bogen koste, hvem skal lave forsiden og hvornår skal den udgives? På hele gåturen holdt vi dialogen åben, snakkede i overordnede træk om genre, målgruppe, den sproglige tone og udvekslede læseoplevelser, som mindede om det, vi gerne ville opnå. Det var positiv visualisering på en gråvejrsdag. Det lyder altsammen meget løst og ukonkret – og det var det også! Men gåturen havde alligevel en klar positiv effekt: vi fik bekræftet hinanden i, at vi allerede var i fuld gang med et projekt, at der var fælles ejerskab af projektet – og at det nok skulle blive til noget. Lige om lidt ville vi have en færdig bog. Det, at den også rent faktisk skulle skrives, var blot en detalje, som var til at overse. Dermed var det en helt anden start på projektet, end når jeg som “enligt skrivende” begynder på en ny historie. For her har jeg udelukkende det første fokus på det hvide lærred, den blinkende kursor, som venter på mig. Teksten som ikke er skrevet, men som føles stor, tung og besværlig at få styr på. Sådan gik vores gåtur. Sådan kom projektet i gang. For enden af Bryggen stod vi pludselig foran Emmerys. Nu var det tid til kaffe. Tid til at blive – ikke realistiske – men konkrete.
Læs mere i næste blogindlæg om makkerskrivning i praksis, som jeg kalder: Kaffe, hindbærsnitter og en konkret idé.
Makkerskrivning i praksis: sådan skrev vi “Jagten på den talende hund”
Vidste du, at makkerskrivning er vejen til en mere flydende skriveproces, bedre færdige tekster og ikke mindst et lynhurtigt resultat?
Ja, jeg vidste det ikke. Men det gør jeg nu! For i sidste uge udkom “Jagten på den talende hund”. Det er min børnebog nr. 47 – men nok den bog, som har været sjovest at skrive. Den er nemlig skrevet sammen med Bo Skjoldborg – hvor vi i løbet af efteråret 2014 arbejdede som et team. Vi skrev på teksten samtidig online via ét Google Doc dokument. Det gav et turboboost til skriveprocessen – og det kan man mærke på bogen.
Vi valgte at udgive bogen selv for at kunne styre hele processen. Vi afholdte vores første møde om bogen den 26. oktober 2014, hvor plottet blot var et oplæg på tre linjer:
To drenge kidnapper kæledyr for at kræve løsepenge, som skal gå til lakridspiber og Marabou. En dag kidnapper de det forkerte dyr. En hund, som kan tale. En hund, som kan sladre om dem.
Fra dette spinkle oplæg voksede teksten frem – blot fire måneder senere var bogen udgivet.
Tak til de dygtige og talentfulde mennesker, som har hjulpet os:
Patrick Steptoe – for en fantastisk forside/omslag.
Ellen Holmboe – for begavet og iderig redigering samt konstruktiv kritik.
Lars Christensen, Dansk Sprogrevision – for knivskarp korrektur.
Undervejs i processen har vi gjort os en masse erfaringer med makkerskrivning/teamskrivning. Vi fandt ud af, at makkerskrivning rummer en mængde fordele, ikke mindst når det gælder optimal idéudvikling, at undgå skriveblokeringer og opnå et hurtigt resultat. Disse erfaringer fortæller os, at makkerskrivning er frem – hvad enten man skriver i sit job i en virksomhed, underviser børn og voksne i dansk og skrivning – eller gerne vil skrive fiktion. Disse erfaringer vil vi gerne give videre, derfor vil jeg over de følgende dage blogge om tilblivelsen af “Jagten på den talende hund”. Det sker blandt andet under følgende overskrifter:
5 Første gennemskrivning – nu skal der indhentes ekstern feedback.
6 De tre vigtigste faktorer i skriveprocessen: hastighed, hastighed og hastighed.
7. Feedback fra skrivemakkeren i fastlagte rammer: en tryg og søgende skriveproces med plads til improvisation og fælles ejerskab.
8. Makkerskrivning: en kur mod skriveblokering. Ved makkerskrivning undgår man at træde vande.
9. Bo Skjoldborgs råd om makkerskrivning: Få mere flow i makkerskrivning.
Hæng med på blokken for fortsættelsen af: Makkerskrivning i praksis: sådan skrev vi “Jagten på den talende hund”.
Kurv
Morten Dürr
Tak fordi du kom forbi!
Her kan du læse nyt om mit forfatterskab og foredrag. Du kan købe mine bøger med rabat via betalingskort, mobilepay og EAN-nummer. Skriv til mig, hvis du har spørgsmål! mortendurr@me.com
