Bo Skjoldborg og jeg har igen spillet tekstbehandling og til oktober udkommer endnu en fælles bog. Det bliver til “Jagten på supervaccinen” – med en forside tegnet af Patrick Steptoe. Foruden at være skønlitterær forfatter er Bo Skjoldborg ekspert i skriveprocesser og flowskrivning. Det betyder, at man bliver holdt til ilden, når man skriver sammen med Bo. Arbejdstempoet er højt – hvilket læseren også får at mærke. Jeg vil godt love, at de 9 – 12 årige vil ræse gennem “Jagten på supervaccinen”, som var det en tur i Tivoli. Vi er selv utroligt glade for resultatet. “Jagten på supervaccinen” er en selvstændig udgivelse i serien “Gratis penge” som også omfatter “Jagten på den talende hund” samt “Jagten på elverguldet”. Vores småkriminelle hovedpersoner Kurt og Mikkel er igen ude på at score hurtige penge – men kommer til at redde verden i stedet for! Som man kan høre, er bogen skrevet under corona-epidemiens skygge. Mere om plottet senere – men tjek lige den forside ud!
Makkerskrivning i praksis: sådan skrev vi “Jagten på den talende hund”
Vidste du, at makkerskrivning er vejen til en mere flydende skriveproces, bedre færdige tekster og ikke mindst et lynhurtigt resultat?
Ja, jeg vidste det ikke. Men det gør jeg nu! For i sidste uge udkom “Jagten på den talende hund”. Det er min børnebog nr. 47 – men nok den bog, som har været sjovest at skrive. Den er nemlig skrevet sammen med Bo Skjoldborg – hvor vi i løbet af efteråret 2014 arbejdede som et team. Vi skrev på teksten samtidig online via ét Google Doc dokument. Det gav et turboboost til skriveprocessen – og det kan man mærke på bogen.
Vi valgte at udgive bogen selv for at kunne styre hele processen. Vi afholdte vores første møde om bogen den 26. oktober 2014, hvor plottet blot var et oplæg på tre linjer:
To drenge kidnapper kæledyr for at kræve løsepenge, som skal gå til lakridspiber og Marabou. En dag kidnapper de det forkerte dyr. En hund, som kan tale. En hund, som kan sladre om dem.
Fra dette spinkle oplæg voksede teksten frem – blot fire måneder senere var bogen udgivet.
Tak til de dygtige og talentfulde mennesker, som har hjulpet os:
Patrick Steptoe – for en fantastisk forside/omslag.
Ellen Holmboe – for begavet og iderig redigering samt konstruktiv kritik.
Lars Christensen, Dansk Sprogrevision – for knivskarp korrektur.
Undervejs i processen har vi gjort os en masse erfaringer med makkerskrivning/teamskrivning. Vi fandt ud af, at makkerskrivning rummer en mængde fordele, ikke mindst når det gælder optimal idéudvikling, at undgå skriveblokeringer og opnå et hurtigt resultat. Disse erfaringer fortæller os, at makkerskrivning er frem – hvad enten man skriver i sit job i en virksomhed, underviser børn og voksne i dansk og skrivning – eller gerne vil skrive fiktion. Disse erfaringer vil vi gerne give videre, derfor vil jeg over de følgende dage blogge om tilblivelsen af “Jagten på den talende hund”. Det sker blandt andet under følgende overskrifter:
Harald bor i huset med 13 etager, hvor der bor et monster i affaldskælderen. 13 betyder uheld, og uheld er der nok af for Harald og hans far. Pludselig går farmand i koma med stress, og så må Harald overtage hans job. Harald bliver vicevært i huset med 13 etager, og pludselig sker det værste, som kan ske. De voksne fanger Harald og kaster ham ned i skraldeskakten. Ned til monsteret.
Bogen er den første ud af tre bøger om Harald og kældermonsteret. Bogen er letlæst, lix 8, og henvender sig til børn fra 7 år som selvlæsning. Bogen er fornemt illustreret af Otto Dickmeiss.
Kurv
Morten Dürr
Tak fordi du kom forbi!
Her kan du læse nyt om mit forfatterskab og foredrag. Du kan købe mine bøger med rabat via betalingskort, mobilepay og EAN-nummer. Skriv til mig, hvis du har spørgsmål! mortendurr@me.com