
Bo Skjoldborg og jeg har igen spillet tekstbehandling og til oktober udkommer endnu en fælles bog. Det bliver til “Jagten på supervaccinen” – med en forside tegnet af Patrick Steptoe. Foruden at være skønlitterær forfatter er Bo Skjoldborg ekspert i skriveprocesser og flowskrivning. Det betyder, at man bliver holdt til ilden, når man skriver sammen med Bo. Arbejdstempoet er højt – hvilket læseren også får at mærke. Jeg vil godt love, at de 9 – 12 årige vil ræse gennem “Jagten på supervaccinen”, som var det en tur i Tivoli. Vi er selv utroligt glade for resultatet. “Jagten på supervaccinen” er en selvstændig udgivelse i serien “Gratis penge” som også omfatter “Jagten på den talende hund” samt “Jagten på elverguldet”. Vores småkriminelle hovedpersoner Kurt og Mikkel er igen ude på at score hurtige penge – men kommer til at redde verden i stedet for! Som man kan høre, er bogen skrevet under corona-epidemiens skygge. Mere om plottet senere – men tjek lige den forside ud!