Makkerskrivning i praksis: Sådan skrev vi “Jagten på den talende hund”.
Skriv sammen – hver for sig. Sæt hinanden stævne online – men ikke i samme fysiske rum.
Jeg er vel nok noget af en nørd – på flere forskellige niveauer. Men en af mine største neuroser er, når folk kan kigge på min computerskærm, mens jeg skriver. Egentlig er det noget pjat. For det, jeg skriver, skal jo ud i offentligheden. Men hvis nogen kan læse teksten, mens den bliver til, bliver jeg hæmmet, irriteret og kommer ud af mit skriveflow.
Så hvordan kunne jeg overhovedet indlade mig på at skrive en hel roman sammen med en anden forfatter? “Jagten på den talende hund” blev skrevet sammen med Bo Skjoldborg. Kunne jeg lægge min neurose på hylden uden forudgående terapi?
Før vi gik i gang, forestillede jeg mig, at makkerskrivning var noget med at sidde i samme rum og skiftes til at massere tasterne, mens makkeren sad og udpegede fejl i tegnsætningen undervejs. Jeg havde en frygt for, at processen ville blive mere snak om teksten – end flowskrivning. Men Bo og jeg valgte fra start en anden måde at samarbejde på. Vi oprettede et fælles tekstdokument i Google Doc. Dernæst aftalte vi, hvem der skrev de indledende kapitler. Kurt og Mikkels første kup skulle beskrives af Bo. Mens Kurts møde i skolegården med pigen Ellen skulle skrives af Morten. Så gik vi i gang. Vi sker hver for sig fra hver sin hjemmearbejdsplads. Men vi skrev sammen. Aftalen var nemlig at gå i gang klokken 8.30 tirsdag morgen. Den morgen ringede vi sammen og bekræftede aftalen. Så startede vi på hvert sit kapitel. Jeg var spændt på, om jeg blev forstyrret af at kunne følge Bo’s tekst, mens den blev til i det fælles dokument online. Jeg kunne se Bo’s cursor bevæge sig. Jeg kune se, hvordan hans kapitel tog form. Jeg kunne læne mig tilbage og betragte teksten myldre frem på skærmen. Men det gjorde jeg ikke. For lynhurtigt blev jeg helt opslugt af mit eget kapitel – jeg læste først Bo’s tekst, da dagen var omme. I stedet for at blive forstyrret af makkeren, følte jeg stor tryghed og glæde over, at arbejdet med teksten gik dobbelt så hurtigt som normalt, fordi vi var to som skrev. Vi skrev sammen – men hver for sig.
Læs mere om makkerskrivning i næste blogindlæg, som jeg kalder:
Når kursoren kilder – presset fra skrivemakkeren og det gode grin.
[…] 3. Skriv sammen – hver for sig. Sæt hinanden stævne online – men ikke i samme fysiske rum. […]
Det lyder som en rigtig god måde at skrive på! Jeg har selv en gang – før jeg rigtig havde afprøvet Google docs – prøvet med at sende en wordfil per e-mail frem og tilbage. Det gik også fint, men så kunde man aldrig skrive samtidig.
Hilsner, Marlene
Tak Malene, jeg tror, at du vil finde det endnu sjovere med makkerskrivning via Google Doc eller tilsvarende, hvor man er på samtidig!