Udgivet i Skriv en kommentar

Få mere FLOW i makkerskrivning – skriveråd fra Bo Skjoldborg. Makkerskrivning i praksis: sådan skrev vi “Jagten på den talende hund”

Makkerskrivning i praksis: Få mere FLOW i makkerskrivning. 

Jeg afslutter min serie blogindlæg om makkerskrivning med at overlade ordet til Bo Skjoldborg, min skrivemakker på bogen. Bo er desuden ekspert i skriveprocesser og forfatter til “Flowskrivning” samt “Skriv så de reagerer”. Her leverer han en samling opsummerende tips og råd, til alle der giver sig i kast med makkerskrivning.

Få mere FLOW i makkerskrivningen

Ønsker du mere flow i din makkerskrivning og projekter, skal du gå efter de her seks ting.

Flow-aktiviteter:

har passende, klare og meningsgivende mål (fx en børneroman eller en opgave, en klar fælles præmis, delopgaver der er lystbetonede og matcher deltagernes kompetencer).

har regler, som kræver indlæring af færdigheder (fx genreregler, afgrænsning, makkerskriverne udfordrer hinanden med deres særegne kompetencer).

giver mulighed for at opdage og lære noget nyt (fri- og flowskrivning, respekt for nysgerrigheden og ’det særlige’ hos hver enkelt makkerskriver).

giver feedback (ikke-ydmygende – brug fx de tre K’er: Konkret, Kærlig og Konstruktiv).

gør egen indflydelse og styring mulig (deltagerne skal føle og tage et reelt ejerskab, fx talt frem gennem en gåtur).

adskiller sig fra den almindelige hverdag (forlad klasseværelset eller kontoret, gå en tur – og skriv sammen, hver for sig, fx i Google Docs).

Bearbejdet efter Mihaly Csikszentmihalyi: ’Flow: Optimaloplevelsens psykologi’ – og Bo Skjoldborg: ‘Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser’.

Husk at “Jagten på den talende hund” kan fås til blot 99 kr. i hele marts måned – normalpris 270.

Jagtenstor