For 14 dage siden lånte jeg en ipad gennem det Kongelige Bibliotek. Ideen var at afprøve, hvor god ipad’en er som ebogslæser. Her er mine personlige og i sagens natur helt subjektive oplevelser.
Overførsel af bøger til ipad:
Som noget af det første installerede jeg Ibooks applikationen på ipad’en. Ibooks er Apples egen gratis elæser-app, der samtidig fungerer som bibliotek og netboghandel. Udvalget i den danske del af Ibookstore er begrænset til ældre gratis værker og rummer stort set ingen danske bøger. Dette vil formentlig ændre sig ganske snart. I stedet loggede jeg på saxo.dk og købte ebogsudgaven af Kenneth Bøgh Andersens “Djævlens lærling”. Bogen kostede godt 50 kroner og blev sendt til min computer per e-mail. Fra mit mailprogram kopiere jeg den til iTunes programmet. Herefter koblede jeg ipad’en til computeren og kopierede bogen fra itunes og ned på ipad’en. Og det var dét. Da jeg næste gang åbnede Ibooks på ipad, stod bogen “på hylden” klar til læsning.
Læseoplevelsen
Måske er jeg ramt af hypen omkring ipad og havde måske i første omgang for store forventninger til læseoplevelsen. Jovist, skærmen er umådelig lækker, klar, lysstærk og med fin opløsning. Alligevel er det svært at frigøre sig fra, at man læser teksten på noget, der minder om en computerskærm. En meget god computerskærm, vel at mærke. Baggrundsbelysningen i skærmen gjorde, at mine øjne hurtigt blev trætte. Den blanke skærm medførte, at lyset i rummet bag mig, blev reflekteret i skærmen. Disse to elementer gjorde, at jeg den første aften hurtigt lagde ipad’en fra mig og konkludere, at den ikke var særlig velegnet som ebogslæser.
Men næste dag prøvede jeg igen i dagslys – indendørs. Her var indtrykket anderledes positivt. Skærmen blændede ikke, og læseoplevelsen var ikke ubehagelig. Om aftenen tog jeg ipad’en frem igen, men denne gang gik jeg ind og kiggede på Ibooks indstillingsmuligheder. Funktionen “sepia” slog jeg til, med det resultat at mine “bogsider” fik et gulligt skær. Resultatet var en mindre skarp kontrast mellem den sorte tekst og baggrunden. Samtidig gjorde jeg teksten væsentlig større. Jeg forstørrede faktisk teksten så meget, at “Djævlens lærling” nu fyldte mere end 600 sider, mod den trykte udgave på godt 300 sider. Derefter skruede jeg manuelt ned for lysstyrken på skærmen. Alle disse ændringer kunne jeg foretage uden at forlade ibooks applikationen, og disse tre ting gjorde tilsammen en stor forskel. Læseoplevelsen var anderledes behagelig på anden aften, hvor jeg manuelt indstillede de relevante parametre.
Kindle og Stanza
Ipad’en er jo et apparat, som kan fodres med alle de forskellige applikationer, som kan findes i Apple app-store. Det betyder, at Ibooks app’en blot er en ud af flere mulige elæserprogrammer til ipad. Jeg installerede således to andre ebogsprogrammer for at prøvekøre disse: Kindle og Stanza. Særligt Kindle applikationen er imponerende. Læseoplevelsen er ikke nødvendigvis bedre end med ibooks, men udvalget af bøger er til gengæld overdådigt. Med Kindle app’en kan man læse bøger købt med sin amazon.com konto. Og samtidig bliver disse bøger gemt hos Amazon, hvilket betyder, at man kan sætte et bogmærke i sin bog mens man læser den via sin ipad. Dernæst kan man, når man åbner Kindle applikationen på sin iphone/Ipod Touch, læse videre i bogen hvor man slap. Snildt!
(Jeg mangler dog at afprøve denne funktionalitet.)
Konklusion:
Som ebogslæser er ipad acceptabel. Under gode lysforhold, og med en bogudgave i ordentlig kvalitet, foretrækker jeg dog til enhver tid den trykte udgave. Men sammenlignet med en gnidret paperback kan ipad’en måle sig med en bog.
Ville jeg selv købe en ipad som ebogslæser?
Nej, jeg foretrækker nok en ebogslæser med en passiv skærm i stil med en kindle. Samtidig er ipad’en en anelse for tung at holde op foran sig med hånden. Den er beregnet til at have liggende i skødet. Bruger man den som elæser i længere tid, bliver man stiv i nakken.
Kan ipad’en bruges som ebogslæser?
Ja, sagtens. Men den er fortrinsvis beregnet til kortere læsesessions, og den kommer mest til sin ret, hvis man læser materiale, der ikke er til at skaffe nemt og hurtigt på anden vis: underlige tidsskrifter, pdf’er fra nettet, obskure romaner osv. Her kan man se stort på ulemperne ved skærmens tendens til at blænde og reflektere lys, og i stedet fokusere på det enestående nye ved apparatet, nemlig ideen om at have alverdens tekster og bøger parat ved fingerspidserne – her og nu!
…. og mangler du noget at læse i, kan mine børnebøger fås på apple ibookstore, tryk her.
Ann-Thérèse Arstorp har testet og anmeldt “Miki” sammen med sin 6-årige søn. Hun skriver blandt andet:
