Tag: ebog

Udgivet i af — Skriv en kommentar

“Ille isbjørn fra sidste isflage” er udkommet som e-bog

“Ille isbjørn fra sidste isflage” er udkommet som ebog.

HANDLING: Hvad skal isbjørnen Ille gøre? Isen smelter, og det er svært at skaffe mad. Ille må finde sig et nyt sted at bog. Skal han bog i Zoo? Nej, her er kedeligt og maden smager dårligt. Men så møder Ille brunbjørnen Petra, som lærer ham at spise blåbær og fange laks. Og Ille bliver forelsket.

MÅLGRUPPE: Som højtlæsning 4 – 8 år, selvlæsning fra 2. klasse.

ANMELDELSER: “Bogen er en udmærket lille fortælling med masser af samtalestof, og den er humoristisk og lunt illustreret af den svenske illustrator Boel Werner. Målgruppen er børn i indskolingen, og bogen vil være egnet til både oplæsning og selvlæsning.” (Folkeskolen)

“Bogen henvender sig til de 5-8-årige, og den er velegnet til både oplæsning og selvlæsning. Den er også anvendelig i undervisningen i indskolingen til arbejde omkring klimaforandringer … En vellykket fortælling som vil meget, og som når meget.” (Lektørudtalelse, DBC).

Køb bogen her, den koster 21 – 29 kroner.

Booksnob.dk
Storybag.dk
Riidr.dk
Saxo.dk 

Udgivet i af — Skriv en kommentar

“Bomben i madkassen”, “Djævledukken” samt “Lines rekordbog” er udkommet som ebøger

I dag er tre af mine bøger udkommet som ebøger. Det særlige ved disse e-bogsudgaver er, at de er specielt formateret til ipad og andre tablets. Det betyder, at bøgerne fremstår i ægte bogformat, med illustrationer som breder sig hen over midten. Det ser i al beskedenhed fantastisk flot ud! Samtidig er den åbne typografi bibeholdt, hvilket er særligt vigtigt for børnelæserne. Alle bøgerne er letlæste og henvender sig til aldersgruppen 1. – 4. klassetrin.

Bomben i madkassen:

Michael bliver drillet af de store drenge. Men en dag får han nok … han vil have hævn!

“Budskabet, at man ikke skal finde sig i at blive mobbet, behandles så underholdende at bogen vil blive et hit”
(Lene Nissen, Lektørudtalelse DBC)

Djævledukken

Karl får en bugtalerdukke i fødselsdagsgave. Det er en magisk dukke, den taler helt af sig selv.
En djævledukke!
Den siger alt det, som ikke må siges.
Karl bliver skældt ud af læreren. Han bliver lovet tæsk af klassens rod, Søren. Det er alt sammen djævledukkens skyld.
Men så stjæler Søren dukken. Og det skulle han ikke have gjort …

“Bogen er spændende uden at være uhyggelig. Sproget er rapt og mundret med korte sætninger, læsevenlig typografi og god linjeafstand. De enkle grafiske s/h billeder på hver 2-3 opslag understøtter historien rigtig fint, og dukken ser meget ond ud … Letlæst gyser som udover at være spændende og underholdende også har noget på hjerte omkring drillerier.”  (Pia Boisen Michelsen, lektørudtalelse DBC)

Lines rekordbog

Line ønsker sig en rekordbog, men hendes far har ikke råd.
Så laver hun sin egen rekordbog.
En bog med verdens grimmeste hund, den farligste kat og de rødeste roser.
Lines far skal også med i bogen.
Han kan nemlig sætte rekord i at drikke øl.

“Morten Dürr fortæller de allerenkleste historier om sorg og svigt og et lille lys i enden. Det er indtil videre blevet hans vej. Dürr i dur. Men optimismen er altid velbegrundet, og den bliver serveret i et stilfærdigt usentimentalt tonefald.” (Steffen Larsen, Dagbladet Politiken)

Udgivet i af — 1 kommentar

Min bog “Den sidste elver” er udkommet som ebog

“Den sidste elver”:

Elverfolket forsvinder. Det er krigens skyld. Snart er der kun Ejna tilbage. Men Ejna er kun en pige. Den sidste elverpige. Hvordan skal hun redde de andre?

bestil bogen hos storybag.dk
bestil bogen hos booksnob.dk
bestil bogen hos saxo.dk
bestil bogen hos riidr.dk
Find billigste pris på bogpriser.dk

Bogen henvender sig til aldersgruppen 2. – 5. klassetrin og er illustreret af Mårdøn Smet. Bogen er på 72 sider, lix 21.

Anmeldelse fra fortællingen.dk v. Rikke Dyrhave Nissen:

“Den sidste Elver er en fin historie, der tryllebinder læseren.”
 Læs hele anmeldelsen her.

Lektørudtalelse fra bibliotek.dk v. Mads Overmark:

“En rigtig smuk bog, der både kan læses som underholdning eller i undervisningen med et mere alvorligt mål.”

 

 

Udgivet i af — 1 kommentar

Nu kan du læse ebøger fra biblioteket på din ipad – vist nok …

Jeg er i øjeblikket between ipads, så jeg vil lade det være op til andre at afprøve dette. Men med app’en Bluefire Reader skulle det være muligt at læse adobe digital editions DRM ebøger på sin ipad. Hvilket skulle betyde, at ebøger man låner via folkebiblioteket, skulle kunne læses på ipad. Det lyder jo herligt – hvis det altså virker. Mon en læser af denne blog, som har været så heldig at erhverve sig en ipad, kunne teste og poste sin erfaringer her? Vi venter i spænding….

Læs om Bluefire Reader her:

http://www.bluefirereader.com/ipad.html

Tårnby Biblioteker har udgivet denne vejledning:

http://www.taarnbybib.dk/forside/vi_tilbyder/download_e-bger/e-bger_til_ipad_iphone_og_ipod_touch

Udgivet i af — 3 kommentarer

Endelig en lovende ebogslæser til Danmark: Sony PRS-650

Gyldendal lancerer i dag Sonys nye ebogslæser PRS-650 i forbindelse med årets bogforum. Den kommer til at koste 1.895 kroner og dén pris inkluderer tre bøger, som allerede ligger på apparatet. Jeg har ikke haft Sonys nye læser i hånden, men jeg har allerede en ret god idé om, hvad man kan forvente. For skærmen i den nye læser, er samme slags e-ink skærm, som sidder i den nyeste Kindle. Og den har jeg prøvet – og den imponerer. Jovist, det er stadig sort/hvid og ingen videoafspilning. Men kontrasten og skarpheden er markant bedre end tidligere udgaver af både Kindle og Sonys læser. Læg hertil at Sonys PRS-650 har en trykfølsom skærm – som ikke reflekterer lyset – det ligner en seriøs ebogslæser for folk, der er interesseret i rene tekstbøger – uden billeder.

En anden ting, som gør Sony PRS-6050 interessant, er at den giver mulighed for at låne/leje bøger. Læs blot hvad der skrives i anmeldelsen på Pocket Lint:

“One new feature is the support for library books. Using this you can ‘rent’ a book for a set period of time from your local library, after which they’re deleted from your device. There are currently 50 and you can find them on the Sony Reader website. There are a few restrictions to the service: you have to be a member of the library in question and each library only has a set number of each title for rent. When the rentals hits that number you can’t borrow a book.”
http://www.expertreviews.co.uk/ereaders/1280383/sony-reader-prs-650-touch-edition

Med sådan en løsning kunne udlån af ebøger fra folkebiblioteker, skolebiblioteker og undervisningscentraler endelig tage fart. Men det ville naturligvis betyde et skridt imod den amerikansk model for udlån af elektronisk materiale. Nemlig at man ikke udlåner fra et ubegrænset antal eksemplarer. Men at et givent bibliotek indkøber et nærmere bestemt antal liscenser til en bestemt titel. Og når eksempelvis alle 11 eksemplarer er udlånt, må lånerne stille sig i kø og vente på, at den elektroniske bog er “returneret” til systemet – nøjagtig som vi kender det fra fysiske bøger. Denne løsning vil også være at foretrække, da den passer ind i eksisterende tankesæt hos forlæggere, forfattere, bibliotekarer og lånere. Aftaler omkring biblioteksafgift skal ikke laves om – og vil lånerne have bogen straks – ja, så må de jo bare købe den. Og dermed bibeholder man et privat marked for salg af bøger.

Udgivet i af — 7 kommentarer

Ipad som ebogslæser – iagttagelser efter 14 dages brug

For 14 dage siden lånte jeg en ipad gennem det Kongelige Bibliotek. Ideen var at afprøve, hvor god ipad’en er som ebogslæser.  Her er mine personlige og i sagens natur helt subjektive oplevelser.

Overførsel af bøger til ipad:

Som noget af det første installerede jeg Ibooks applikationen på ipad’en. Ibooks er Apples egen gratis elæser-app, der samtidig fungerer som bibliotek og netboghandel. Udvalget i den danske del af Ibookstore er begrænset til ældre gratis værker og rummer stort set ingen danske bøger. Dette vil formentlig ændre sig ganske snart. I stedet loggede jeg på saxo.dk og købte ebogsudgaven af Kenneth Bøgh Andersens “Djævlens lærling”. Bogen kostede godt 50 kroner og blev sendt til min computer per e-mail. Fra mit mailprogram kopiere jeg den til iTunes programmet. Herefter koblede jeg ipad’en til computeren og kopierede bogen fra itunes og ned på ipad’en. Og det var dét. Da jeg næste gang åbnede Ibooks på ipad, stod bogen “på hylden” klar til læsning.

Læseoplevelsen

Måske er jeg ramt af hypen omkring ipad og havde måske i første omgang for store forventninger til læseoplevelsen. Jovist, skærmen er umådelig lækker, klar, lysstærk og med fin opløsning. Alligevel er det svært at frigøre sig fra, at man læser teksten på noget, der minder om en computerskærm. En meget god computerskærm, vel at mærke. Baggrundsbelysningen i skærmen gjorde, at mine øjne hurtigt blev trætte. Den blanke skærm medførte, at lyset i rummet bag mig, blev reflekteret i skærmen. Disse to elementer gjorde, at jeg den første aften hurtigt lagde ipad’en fra mig og konkludere, at den ikke var særlig velegnet som ebogslæser.

Men næste dag prøvede jeg igen i dagslys – indendørs. Her var indtrykket anderledes positivt. Skærmen blændede ikke, og læseoplevelsen var ikke ubehagelig. Om aftenen tog jeg ipad’en frem igen, men denne gang gik jeg ind og kiggede på Ibooks indstillingsmuligheder. Funktionen “sepia” slog jeg til, med det resultat at mine “bogsider” fik et gulligt skær. Resultatet var en mindre skarp kontrast mellem den sorte tekst og baggrunden. Samtidig gjorde jeg teksten væsentlig større. Jeg forstørrede faktisk teksten så meget, at “Djævlens lærling” nu fyldte mere end 600 sider, mod den trykte udgave på godt 300 sider. Derefter skruede jeg manuelt ned for lysstyrken på skærmen. Alle disse ændringer kunne jeg foretage uden at forlade ibooks applikationen, og disse tre ting gjorde tilsammen en stor forskel. Læseoplevelsen var anderledes behagelig på anden aften, hvor jeg manuelt indstillede de relevante parametre.

Kindle og Stanza

Ipad’en er jo et apparat, som kan fodres med alle de forskellige applikationer, som kan findes i Apple app-store. Det betyder, at Ibooks app’en blot er en ud af flere mulige elæserprogrammer til ipad. Jeg installerede således to andre ebogsprogrammer for at prøvekøre disse: Kindle og Stanza. Særligt Kindle applikationen er imponerende. Læseoplevelsen er ikke nødvendigvis bedre end med ibooks, men udvalget af bøger er til gengæld overdådigt. Med Kindle app’en kan man læse bøger købt med sin amazon.com konto. Og samtidig bliver disse bøger gemt hos Amazon, hvilket betyder, at man kan sætte et bogmærke i sin bog mens man læser den via sin ipad. Dernæst kan man, når man åbner Kindle applikationen på sin iphone/Ipod Touch, læse videre i bogen hvor man slap. Snildt!

(Jeg mangler dog at afprøve denne funktionalitet.)

Konklusion:

Som ebogslæser er ipad acceptabel. Under gode lysforhold, og med en bogudgave i ordentlig kvalitet, foretrækker jeg dog til enhver tid den trykte udgave. Men sammenlignet med en gnidret paperback kan ipad’en måle sig med en bog.

Ville jeg selv købe en ipad som ebogslæser?

Nej, jeg foretrækker nok en ebogslæser med en passiv skærm i stil med en kindle. Samtidig er ipad’en en anelse for tung at holde op foran sig med hånden. Den er beregnet til at have liggende i skødet. Bruger man den som elæser i længere tid, bliver man stiv i nakken.

Kan ipad’en bruges som ebogslæser?

Ja, sagtens. Men den er fortrinsvis beregnet til kortere læsesessions, og den kommer mest til sin ret, hvis man læser materiale, der ikke er til at skaffe nemt og hurtigt på anden vis: underlige tidsskrifter, pdf’er fra nettet, obskure romaner osv. Her kan man se stort på ulemperne ved skærmens tendens til at blænde og reflektere lys, og i stedet fokusere på det enestående nye ved apparatet, nemlig ideen om at have alverdens tekster og bøger parat ved fingerspidserne – her og nu!

…. og mangler du noget at læse i, kan mine børnebøger fås på apple ibookstore, tryk her.

Udgivet i af — 6 kommentarer

14 dage med ipad som ebogslæser – det første indtryk.

Igennem Det Kongelige Bibliotek har jeg lånt en ipad i 14 dage. Jeg har længe higet efter at få en ipad mellem hænderne. Som forfatter er jeg naturligvis utrolig nysgerrig efter at få et svar på spørgsmålet om, hvorvidt en ipad kan gøre det ud for en egentlig ebogslæser.

Er skærmen god at læse på? Er softwaren nem og brugbar for alle, som læser bøger, selv mindre skolebørn?

Kan man svare ja til disse spørgsmål, ligger den digitale bog jo lige om hjørnet. At dømme efter de salgstal, som Apple hæfter på deres ipad, er den et kæmpe hit. I øjeblikket producerer de 3 millioner ipads om måneden, og de sælger hver eneste eksemplar, så snart det er afskibet. Fungerer ipad’en som ebogslæser, kan et marked for ebøger meget snart være en realitet.

Men fungerer det så? Kan man læse bøger på dimsen? Svaret kommer en af de nærmeste dage. I dag har jeg kun haft mulighed for at lege med diverse apps. Men indtil videre kan jeg konstatere, at selve maskinen imponerer. Den er fantastisk nem at bruge. Den er brugervenlig på en måde, som en almindelig computer ganske simpelt er.

Jeg har nu downloaded følgende apps:

To spil: “Angry Birds” samt “Fruit Ninja HD”. Førstnævnte er rigtig sjovt, sidstnævnte bliver man hurtigt træt af.

Maleprogrammer: “Adobe Ideas” samt “Brushes”. Dem har jeg endnu ikke rigtig prøvekørt.

Jeg har også downloaded det imponerende “Star Walk”. Programmet bruger ipad’ens indbyggede gyroskop og kompas. Når man holder sin skærm op mod nattehimlen, beregner ipad’en brugerens position, og man ser et identisk stjernebillede på sin ipad, som fortæller hvilke stjernekonstellationer, man ser på. Det er intet mindre end forbløffende. Det eneste problem er, at når man bor på Amager, er der for mange gadelygter til, at man kan se stjernerne ordentligt – selv på en skyfri aften 🙂

Sidst men ikke mindst har jeg naturligvis downloaded to programmer, hvormed jeg skal undersøge, om ipad kan stå sin prøve som ebog: nemlig Apples egen applikation til ebøger, som blot hedder “Ibooks”, som tegneserielæseren fra Marvel. Begge applikationer er både læseprogram, bibliotek og boghandel.

“Marvel” er en fremragende og velfungerende app, som man kan downloade gratis. Man kan dernæst downloade gratis prøveeksemplarer af eksempelvis X-men og The Hulk. Tegneserierne ser fantastisk ud på ipad-skærmen. Farverne gløder og ulmer på en måde, som de ikke gør på tryk. Det eneste minus: Jeg synes ikke læsbarheden i taleboblerne er helt optimal. Ipad-skærmen reflekterer lyset, og jeg tog mig selv i at bestandigt måtte vinkle skærmen for at kunne læse taleboblerne i tegneserien, som i sagens natur er sat med meget lille skriftstørrelse. Dog kan man, inde i applikationer, på forskellige vis forstørre de enkelte tegninger. Det er nødvendigt, for at læse teksten, men virker forstyrrende for ens flow ned ad siden.

Dernæst kom turen til at prøvekøre Ibook applikationen. Der er ingen danske titler i Ibookstore endnu, så jeg gik ind på saxo.dk og købte Kennenth Bøgh Andersens “Djævlens lærling” som ebog, til en yderst behagelig pris på kun 55 kroner. Det var helt uproblematisk at overføre ebogen til Ibook. Bogen blev sendt fra Saxo.dk på få sekunder efter mit køb via en mail. Filen kastede jeg ind i iTunes programmet på min computer – her fandt den selv vej ind i kataloget “Books”. Dernæst koblede jeg ipad og computer sammen. Ipad’en meddelte at den “sync’ede”, og næste gang jeg åbnede ibooks programmet på ipad’en, stod Kenneths bog pænt på bogreolen. Dog uden den flotte forside, sjovt nok. I stedet blev jeg præsenteret for en generisk blå forside med forfatter og titel. Men hvad gør det – indholdet var overført.

Nu skal der læses! Jeg vender snarest tilbage med mit indtryk af, hvordan det er at læse en ebog på ipad.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Bogen er et sted

Wired havde i april måned en artikel om iPad, hvor de har bedt forskellige kloge hoveder kommentere på dens muligheder. Det mest interessante indlæg kommer fra Bob Stein fra The Institute for the Future of the Book. Stein argumenterer for, at fremtidens bog er “et sted”. Et sted hvor forfattere og læsere mødes og samtaler, ligesom i de sociale medier. Det er lidt vagt, hvordan det lige præcis skal foregå. Men Stein giver et hint: I fremtiden er det forlagenes opgave at sikre en struktur omkring bogen, som gør denne sociale interaktion mulig. Ja, hvorfor ikke? Med den digitale bog er der ikke noget som skal trykkes og distribueres, forlagene bliver i stedet videnscentre for den bedste udnyttelse af universet omkring teksten. Og nej, det er ikke blot markedsføring, det handler om selve måde, teksten bliver brugt, læst og genskrevet på.

http://www.wired.com/magazine/2010/03/ff_tablet_essays/2#stein

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Flere groteske priser på danske ebøger

I går var jeg glad for at kunne melde, at der er kommet hul igennem hvad angår ebøger i Danmark.Nu er det faktisk muligt at købe dem gennem visse netboghandlere. Men priserne var ikke opløftende. Hos gad.dk kunne man erhverve sig Morten Ramsland “Sumobrødre” i trykt udgave for 300 kroner, mens ebog-udgaven kostede 250. Prisen for Sumobrødre hos bog og ide på nettet er endnu mere grotesk. Her kostede den trykte udgave 200 kroner. Mens ebogen var dyrere, den kostede 215 kroner. Har forlagsbranchen slet ikke lært af musikbranchen? Hvis priserne på ebøger er så høje, inviterer det til piratkopiering. Og selvfølgelig må ebogsudgaven ALDRIG være højere end prisen på en hardback – det siger sig selv.

Mine egne ebøger er bevidst prissat relativt lavt, fra 15 – 49 kroner – tjek dem ud på Apple Ibookstore.

Udgivet i af — 5 kommentarer

E-bøger: folkebibliotekernes nye udfordring

Som forfatter er jeg både nysgerrig og optimistisk omkring e-bøger. Jeg håber, at e-bøger kan sikre en bred adgang til litteratur. At flere titler bliver synlige og tilgængelig. Derfor er det bekymrende, at man ikke i højere grad debatterer, hvordan de danske folkebiblioteker skal håndtere adgangen til e-bøger. Med e-bøger står folkebibliotekerne overfor en ny udfordring. En e-bog eksisterer i et ubegrænset antal eksemplarer. Den kan dermed udløse et ubegrænset antal udlån. Og hvert udlån repræsenterer en udgift. Dette står i grel modsætning til bibliotekernes budgetter, der som bekendt er yderst begrænsede.

Overordnet er der to strategier hvormed folkebibliotekerne kan imødegå dette problem.

1. Ebøger som et antal begrænsede softwarelicenser.

På offentlige amerikanske biblioteker behandler man e-bøger på linje med traditionelle trykte bøger. Går man ind og vil bestille en ebog i systemet, kan man se, hvor mange eksemplarer som er “hjemme”, “Udlånt” – og hvor mange som er “i beholdningen”. Præcis som trykte bøger. Her må man gå ud fra, at bibliotekerne køber en softwarelicens til hver enkelt “eksemplar”. Om de betaler noget “per udlån” ved jeg ikke.

2. Ebøger optræder som ubegrænset antal eksemplarer.

Den anden mulighed er, at man blot indføjer e-bogen i databasen, hvorefter den kan downloades i uendeligt mange “eksemplarer” på en gang. Den skal ikke “returneres” fra låneren, før en ny låner kan tage den hjem. Sådan fungerer systemet i Danmark, når det gælder elydbøger. Her kan man eksempelvis låne en lydbogsudgave af en bestseller som Jussi Adlers “Flaskepost fra P” umiddelbart. Hvorimod der er måneders ventetid på den trykte udgave. Her ved vi, at bibliotekerne betaler forlag/forfatter et beløb, hver gang der kommer et udlån/download.

Disse to modeller er to forskellige måder at adressere problemet med, at ebøgerne kan reproduceres uendeligt – skønt bibliotekernes udgifter ikke må stige med samme hast.

De to modeller har hver sit sæt fordele og ulemper.

Bruger man den amerikanske model vil man sprede udlån til flere titler. Til gengæld vil lånerne opleve det som en begrænsning at måtte vente på, at en given bestseller “returneres” fra forrige låner. På den anden side vil forlag og forfattere kunne drage nytte af denne ordning, da den vil betyde, at et større antal titler kommer i udlån.

Bruger man den “danske” model vil biblioteksbrugerne opleve, at de til enhver tid kan få adgang til en given bestseller. Men dét vil ske på bekostning af adgang til andre titler, da bibliotekerne må holde deres budgetter. Dette kan de kun gøre, ved at lægge en begrænsning på lånerens aktivitet. Frygten set med en forfatters øjne er, at låneren bruger sin månedlige kvote op på bestsellere, og ikke opdager den smallere litteratur.

Må kan konkludere, at folkebibliotekerne har fået nye muligheder med e-bogen. Men også store nye udfordringer. Og at den måde, hvormed de vil adressere forholdet mellem “de uendelige antal digitale eksemplarer” kontra et begrænset budget, har store kulturpolitiske dimensioner.