Udgivet i 3 kommentarer

Endelig en lovende ebogslæser til Danmark: Sony PRS-650

Gyldendal lancerer i dag Sonys nye ebogslæser PRS-650 i forbindelse med årets bogforum. Den kommer til at koste 1.895 kroner og dén pris inkluderer tre bøger, som allerede ligger på apparatet. Jeg har ikke haft Sonys nye læser i hånden, men jeg har allerede en ret god idé om, hvad man kan forvente. For skærmen i den nye læser, er samme slags e-ink skærm, som sidder i den nyeste Kindle. Og den har jeg prøvet – og den imponerer. Jovist, det er stadig sort/hvid og ingen videoafspilning. Men kontrasten og skarpheden er markant bedre end tidligere udgaver af både Kindle og Sonys læser. Læg hertil at Sonys PRS-650 har en trykfølsom skærm – som ikke reflekterer lyset – det ligner en seriøs ebogslæser for folk, der er interesseret i rene tekstbøger – uden billeder.

En anden ting, som gør Sony PRS-6050 interessant, er at den giver mulighed for at låne/leje bøger. Læs blot hvad der skrives i anmeldelsen på Pocket Lint:

“One new feature is the support for library books. Using this you can ‘rent’ a book for a set period of time from your local library, after which they’re deleted from your device. There are currently 50 and you can find them on the Sony Reader website. There are a few restrictions to the service: you have to be a member of the library in question and each library only has a set number of each title for rent. When the rentals hits that number you can’t borrow a book.”
http://www.expertreviews.co.uk/ereaders/1280383/sony-reader-prs-650-touch-edition

Med sådan en løsning kunne udlån af ebøger fra folkebiblioteker, skolebiblioteker og undervisningscentraler endelig tage fart. Men det ville naturligvis betyde et skridt imod den amerikansk model for udlån af elektronisk materiale. Nemlig at man ikke udlåner fra et ubegrænset antal eksemplarer. Men at et givent bibliotek indkøber et nærmere bestemt antal liscenser til en bestemt titel. Og når eksempelvis alle 11 eksemplarer er udlånt, må lånerne stille sig i kø og vente på, at den elektroniske bog er “returneret” til systemet – nøjagtig som vi kender det fra fysiske bøger. Denne løsning vil også være at foretrække, da den passer ind i eksisterende tankesæt hos forlæggere, forfattere, bibliotekarer og lånere. Aftaler omkring biblioteksafgift skal ikke laves om – og vil lånerne have bogen straks – ja, så må de jo bare købe den. Og dermed bibeholder man et privat marked for salg af bøger.

Udgivet i 3 kommentarer

Første ebogslæser med farver

Fujitsu har nu lanceret den første ebogslæser med farver. En maskine der rent faktisk kan købes allerede til april – i Japan.Som forfatter er jeg spændt på ebogen og alle dens muligheder. Men som børnebogsforfatter, der skriver bøger som kræver mange farverige illustrationer, er jeg ikke så lun på de sort/hvide ebogslæsere, der er på markedet nu. Men for alle os, der afventer en læser med farver, er ventetiden altså snart forbi. Dels er er der selvfølgelig Apples hypede Ipad – men er det egentlig en ebogslæser? Jeg får allerede tics ved tanken om at skulle læse en bog på et bagrundsbelyst display – som en computerskærm. Nej, jeg så hellere udviklingen gå i retning af Fujitsus maskine med en ergonomisk skærm, der ikke svitser øjeæblerne. Mere om den via linket.

http://news.cnet.com/8301-17938_105-10198920-1.html