Wired havde i april måned en artikel om iPad, hvor de har bedt forskellige kloge hoveder kommentere på dens muligheder. Det mest interessante indlæg kommer fra Bob Stein fra The Institute for the Future of the Book. Stein argumenterer for, at fremtidens bog er “et sted”. Et sted hvor forfattere og læsere mødes og samtaler, ligesom i de sociale medier. Det er lidt vagt, hvordan det lige præcis skal foregå. Men Stein giver et hint: I fremtiden er det forlagenes opgave at sikre en struktur omkring bogen, som gør denne sociale interaktion mulig. Ja, hvorfor ikke? Med den digitale bog er der ikke noget som skal trykkes og distribueres, forlagene bliver i stedet videnscentre for den bedste udnyttelse af universet omkring teksten. Og nej, det er ikke blot markedsføring, det handler om selve måde, teksten bliver brugt, læst og genskrevet på.
http://www.wired.com/magazine/2010/03/ff_tablet_essays/2#stein