Her til sommer udløber mit forsøg med gratis udlån af ebøger til skolerne, kaldet: Ebøger i fællessamlinger.
Nu har jeg udbedt mig rapporter fra deltagerene, så nu håber jeg, at det vil vælte ind med relevante erfaringer fra “marken” – hvad angår brugen af ebøger i skolerne. Du kan følge med på forsøgets facegroup side her:
Der er mange reflektioner over problemet med overgreb og vold mod børn i disse dage, ikke mindst takket være Lisbeth Zornig Andersens imponerende arbejde. Er du lærer, der overvejer at køre undervisningsforløb omkring
vold mod børn og børns rettigheder, vil jeg tillade mig at henvise til min bog “Hviskelegen”. Bogen fås også som letlæst bog på tysk, som “Stille post” – og kan dermed bruges i tyskundervisningen.
Se mere om bogen på dens hjemmeside, hvor du også kan finde undervisningsforslag: www.hviskelegen.dk
“Få børnebøger sætter fokus på vold mod børn. Derfor er “Hviskelegen” en meget savnet bog, som jeg varmt kan anbefale.”
Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog.
Du ved det formentlig allerede – men det er fantastisk nemt at at smække ipad’ens skærmbillede op på storskærm. Det eneste, du har brug for, er et lille kabel fra Apple. Tilslut kablet til din ipad, og tilslut kablet til din projektor/storskærm. Så er du klar – alt hvad der foregår på din ipad, bliver kastet op på storskærmen.
Dette er særlig relevant, hvis du bruger ebøger i undervisningen. For eksempel hvis du vil læse højt fra en ebog med mange billeder, såsom min bog “Slip aldrig Samiras hånd”. Eller hvis du vil bruge en ebog med multimedieindhold, såsom min bog “Marias dukke”.
“Marias dukke” handler om gadebørn i den tredje verden, og den trykte bog bliver allerede i dag brugt på skolerne i undervisningen og fælleslæsningen. Med ebogen har man mulighed for at give denne undervisningssituation nye dimensioner.
Ebogen “Marias dukke” består af tre elementer. En video med bogens billeder og historie læst højt, en video hvor jeg fortæller om bogens tilblivelse, samt bogens tekst og billeder, som man kan bladre i. Alt dette kan således vises frem på storskærm og give børnene en større oplevelse af bogens historie og tema.
“Marias dukke” er udkommet som ebog til ipad. Jeg har valgt at lave ebogen som en video med bogens billeder og historien læst højt. Du kan købe bogen på Apple Ibookstore til 15 kroner. Se mere her:
Du kan også set et eksempel på, hvordan bogen er lavet:
Om bogen
Maria og hendes bror er hjemløse gadebørn. De samler skrald for at overleve. Hver dag skal de aflevere deres plastik, papir, glas og pap til de voksne. Sådan tjener de penge. Men en dag finder Maria en fin dukke. Den vil hun beholde. Men dukken skal være en hemmelighed – for alt hvad Maria finder, skal jo afleveres til de voksne …
“Marias dukke” er en rørende fortælling om søskendesammenhold i en hverdag fjernt fra dansk virkelighed.
Den trykte udgave er udgivet af Forlaget Høst. Ebogen består af en video med bogens billeder samt oplæsning af forfatteren.
Anmeldelser:
“Marias dukke” er oplysning og oplevelse, indtryk og indsigt. Den formidler en tragisk børnehverdag, som vil få følelser af solidaritet og sympati frem i danske læsere. Men først og fremmest er det en billedbog med et særdeles højt kunstniveau.” Klaus Rothstein.
“Bogen er på en gang rystende, indsigtsfuld og stærk. Ikke mindst på billedsiden, hvor Gabel leverer nogle af sine bedste illustrationer nogensinde … ” Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende, 5 stjerner.
“Morten Dürr vender store emner som liv og død, løgn og godhed. Det hele bliver dobbelt så godt af Lars Gabels stærke billeder af skod og skrald. De uudgrundelige figurer står som frosne støtter på en ofte giftiggul baggrund. Det er suveræn illustrering af en gribende historie.” Steffen Larsen, Dagbladet Politiken, 5 stjerner.
“Morten Dürr skriver enkelt og ærligt, mens Lars Gabels illustrationer er en afgrund af gadebørns barske virkelighed. Imponerende, hvordan hver illustration nærmest suger læsere i alle aldre ind. Resultatet er en af de mest intense børnebøger.” Hanne D. Frette, Fyns Stifttidende.
”Billederne gør læseren ramt – af vrede, af ømhed, af spørgsmål i hobetal. Bogen er en nær for-tælling om et fjernt børneliv, men også om de nære overlevelsesskatte, ethvert barn har krav på at møde i et fællesskab. (…) Det er meningsfuldt at arbejde med børns rettigheder, når man har bøger som denne til indskolingens elever.” Jens Raahauge, Folkeskolen.
“Marias dukke” handler om sammenhold, om søskendekærlighed og overlevelse … Lars Gabel har lavet fantastiske billeder med stærke ansigtsudtryk. Tegninger er som ”strøet” med rund hånd i en flot komposition. Fornem billedbogsudgivelse!” Bent Rasmussen, Skolebiblioteket.
Kurv
Morten Dürr
Tak fordi du kom forbi!
Her kan du læse nyt om mit forfatterskab og foredrag. Du kan købe mine bøger med rabat via betalingskort, mobilepay og EAN-nummer. Skriv til mig, hvis du har spørgsmål! mortendurr@me.com