Udgivet i Skriv en kommentar

Flot lektørudtalelse til “Spøgelsestoget” – der anbefales til fælleslæsningen i skolen

Så er der kommet lektørudtalelse på “Spøgelsestoget” og den er god! Lektøren Lisbeth Thue Hansen skriver blandt andet:

“Bogen er velskrevet. Illustrationerne synliggør bogens komposition. Med enkle virkemidler illustrerer Mårdøn Smet mørke og lyse sider af livet. Omslaget viser Thor, der ser toget køre forbi i natten … Bogens omdrejningspunkt er sorg og savnet af dem, man holder af. Et emne alle børn vil have gavn af at få bearbejdet og italesat. Derfor vil bogen egne sig til fælleslæsning og litteraturarbejdet i skolen fra 4. klasse.”

Eller måske fra 3. klassetrin …. tænker jeg??

Om bogen:

Thors farmor er død.
Han savner hende meget.
Bare han kunne se hende igen. En sidste gang.
Men det er umuligt, siger Thors far.
For farmor rejser med spøgelsestoget nu.
»Kan vi ikke prøve alligevel?« spørger Thor.
Næste morgen kører Thor og far ud til et øde sted.
Midt i skoven.
Og dér, mellem træerne, dukker spøgelsestoget op …

Bogen er fornemt illustreret af Mårdøn Smet.

Læs også Politikens 4-hjertede anmeldelse af bogen.

Udgivet i Skriv en kommentar

Min seneste bog “Spøgelsestoget” har fået 4 hjerter i Politiken

Steffen Larsen har anmeldt “Spøgelsestoget” – og uddeler fire hjerter. Han skriver blandt andet:

“Her er endnu en trøstende hånd fra Morten Dürr. Han skriver med lethed de indlysende historier om savn, sorg og sorthed.”

Læs hele anmeldelsen her

Om bogen:

Thors farmor er død.
Han savner hende meget.
Bare han kunne se hende igen.
En sidste gang.
Men det er umuligt, siger Thors far.
For farmor rejser med spøgelsestoget nu.
»Kan vi ikke prøve alligevel?« spørger Thor.
Næste morgen kører Thor og far ud til et øde sted.
Midt i skoven.
Og dér, mellem træerne, dukker spøgelsestoget op …

Bogen er fornemt illustreret af Mårdøn Smet.

Udgivet i Skriv en kommentar

“Kessler-effekten” er anmeldt i Politiken til fire stjerner, hurra!

Steffen Larsen kalder bogen: “Sær og syret” og konkluderer: “som sædvanlig har forfatteren en pointe af alvor.” Hele anmeldelsen kan læses i Politikens bogtillæg fra lørdag d. 11. februar her.

Om “Kessler-effekten”:

Kan Martin få sin sindssyge far på ret køl på fire dage? Det skal han. Ellers vil Martins far nemlig gå glip af arven efter millionæren, onkel Falkenberg. Søndag skal de mødes med Falkenberg. Så skal faren for alt i verden ikke snakke om Jordens undergang, global opvarmning og tallet 666. Og fremfor alt skal han ikke tale om Kessler-effekten.

Målgruppe: 4. – 7. klassetrin.

Format: Epub, kan læses på alle apparater og skærmstørrelser.

Øvrige anmeldelser:

Her er en bog, der balancerer fint mellem en enkel, men spændende historie, drengens mange bekymringer og så det lidt tossede, der gør det hele morsomt at læse.”
Damian Argimbau, Weekendavisen.

“Som ved de fleste andre af Dürrs bøger er den primære målgruppe drenge og i dette tilfælde i alderen 11-14 år. Bogen har et vist spændingselement, men giver med sin overraskende slutning også stof til analyse samt samtale om fx sindssygdom … (.) Letlæst og velskrevet bog med lidt spænding, overraskelser og muligheder for tolkning, men også med lidt grumt og foruroligende indhold.”
Ole Laursen, lektørudtalelse, DBC

Bogen kan lånes gratis via Ereolen.dk

Bogen koster 29 kroner, og kan købes, hvor du normalt køber ebøger:

Saxo.dk
ebogreolen.dk
mubook.dk

Booksnob.dk
Storybag.dk
Riidr.dk
Mibook.dk
Bog og ide
Digibooks.dk
g.dk
Gutenbog.dk
Hjemve.dk
Williamdam.dk

Udgivet i Skriv en kommentar

“Dæmonen fra Notre Dame” anmeldt i Politiken til fire stjerner.

Steffen Larsen har anmeldt “Dæmonen fra Notre Dame” i Politiken (lørdag d. 7 januar), han er glad for bogen, uddeler fire stjerner og skriver blandt andet:

“Der er både hårrejsende spænding, dystre dæmoner og psykologisk indsigt i et sind, som ikke kan følge med mere. Sort bog!”

Hele anmeldelsen kan læses her.

Bogen er udkommet som en del af min gyserserie “Sort chok” – disse bøger fås som ebøger til ipad til 55 kroner – blandt andet hos saxo.dk

Udgivet i Skriv en kommentar

Flot lektørudtalelse til “Dæmonen fra Notre Dame”

Martin W. Hansen har skrevet lektør på  “Dæmonen fra Notre Dame” – og den var han begejstret for. Han sammenligner bogen med mine andre gysere i Sort Chok-serien og skriver blandt andet:

“Det er et rigtigt fint bind i forfatterens gyser-serie, og det er endnu en gang Erik Petri der illustrerer til. Det gør han både godt og rigtigt klamt. Sproget er let at læse … Hverdagsgyset i Dürrs gysere, minder i nogen grad om R.L. Stines populære serier men er, især på den grafiske side, mere udpenslede end disse.”

“Dæmonen fra Notre Dame” er ude nu som papirbog – men den er også på vej som ebog. Hvis man er nysgerrig efter at læse Sort Chok serien er de tre forrige titler allerede udgivet som ebøger til ipad – til cirka 50 kroner alt efter forhandler. Find eksempelvis bøgerne hos saxo.dk

Udgivet i Skriv en kommentar

Fine anmeldelser i Weekendavisen af “Kessler-effekten” samt “Dæmonen fra Notre Dame”

Når man får en bog anmeldt er det jo dejligt – men at få to bøger anmeldt på én gang er dobbelt så dejligt. Og dette overgik denne ydmyge tasteslave i seneste udgave af Weekendavisen (30.12.2011), hvor Damian Argimbau anmeldte “Kessler-effekten” samt “Dæmonen fra Notre Dame”. Og han er heldigvis begejstret for begge historier.

Om “Kessler-effekten” skriver han:
Her er en bog, der balancerer fint mellem en enkel, men spændende historie, drengens mange bekymringer og så det lidt tossede, der gør det hele morsomt at læse.”

Om “Dæmonen fra Notre Dame” konkluderer han:
“En meget uhyggelig gyser for især 10–13-årige drenge. Også Erik Petris illustrationer gør, at uhyggen får lov til at brede sig i kroppen under læsningen.”


Udgivet i Skriv en kommentar

Året starter med en dejlig lektørudtalelse til “Kessler-effekten”

Lektøren Ole Laursen er glad for bogen, og sammenligner den i øvrigt med Janne Tellers “Intet” – han skriver blandt andet:

“Som ved de fleste andre af Dürrs bøger er den primære målgruppe drenge og i dette tilfælde i alderen 11-14 år. Bogen har et vist spændingselement, men giver

med sin overraskende slutning også stof til analyse samt samtale om fx sindssygdom … (.) 

Letlæst og velskrevet bog med lidt spænding, overraskelser og muligheder for tolkning, men også med lidt grumt og foruroligende indhold.”

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Dejlig bloganmeldelse af min billedbog til ipad: “Da Stella mistede håret”

Maria Erica Jensen anmelder: “Da Stella mistede håret” på sin blog “Ericas verden”

”Da Stella mistede håret” er en dejlig børnebog, der nu fås i en særlig e-bogs version til iPads. Bogen går lige i hjertet på læseren, når man erfarer, hvor langt lille Frida er villig til at gå, for at være med til at lege med de andre børn.
Det er en lille nøgtern men varm historie, der, som indtalt e-bog, passer rigtig godt til de lidt mindre børn i børnehavealderen.”

Læs hele anmeldelsen her:

http://www.ericas-verden.dk/da-stella-mistede-haret-af-morten-durr.html

“Da Stella mistede håret” er en billedbog til ipad med oplæsning af Christian Damsgaard.
Den kan købes i ibookstore til 15 kroner:
http://itunes.apple.com/dk/book/da-stella-mistede-haret/id483157935?mt=11&ign-mpt=uo%3D4

Udgivet i Skriv en kommentar

Herlig lektørudtalelse til min letlæsningsbog “Det 4-armede monster”

Så er der kommet lektørudtalelse på min letlæste bog “Det 4-armede monster”.

Lektøren Mads Overmark siger:

“Bogen henvender sig til de børn i 1.-2. klasse, der har knækket koden, og som skal konsolidere sine færdigheder samt træne billedet af nogle af de hyppigst anvendte ord. Den kan også bruges til at træne indholdslæsning. Bogen kan anvendes til fritidslæsning, som en del af et læsekursus og til et emnearbejde om gys eller monstere. Den er også velegnet til meddigtning – En fortælling der i billede og tekst har god appel til målgruppen.”

“Det 4-armede monster” er en fortsættelse af historien om Harald, der møder et monster i skraldekælderen. Første bog hed “13 betyder uheld”. Historien afsluttes i tredje bind “En monster-ven” som er stærkt på vej! Bøgerne er fornemt illustreret af Otto Dickmeiss.