Udgivet i 1 kommentar

“Marias dukke” anmeldt i Information

Min nye bog “Marias dukke” anmeldt i dag i Information af Line Beck Rasmussen. Det er en kort men positiv anmeldelse, og anmelderen finder, at bogen er “svær at ryste af sig”. Det tager jeg som en anbefaling. Line Beck Rasmussen skriver desuden: “Bogen er et meget fint og rørende eksempel på en bog, der hurtigt kunne blive til den børnelitterære kliché: den pædagogiske didaktiske ‘sådan lever børn i andre steder i verden’ – bog”. Det er en meget interessant observation, og en jeg tit hører i forbindelse med mine bøger. Nemlig at vedkommende siger: Er du klar over, at dine bøger kunne blive udråbt til at være for “pædagogiske”. Selv har jeg ingen problemer med det. Jeg synes det vigtigtste parameter er, om historien holder og giver stof til eftertanke. Jeg er stærkt imod at man propper budskaber og færdige meninger ned i halsen på folk. Af samme årsag hader jeg reklamer og propaganda. Men med fiktion har man muligheden, for ikke at sige pligten, til at undersøge og tematisere en moralsk præmis. Ikke fordi man som for forfatter skal være mere moralsk ophøjet end sine medmennesker. Men fordi man skal ville noget med sine tekster – ellers skal man finde sig et andet job.

Se videoen hvor jeg beretter om baggrunden for “Marias dukke” her:

Udgivet i Skriv en kommentar

Fin anmeldelse af “Da Fatima blev fugl”

Min nye bog “Da Fatima blev fugl” er blevet flot anmeldt af Rikke Dyrhave Nissen på fortællingen.dk. Hun siger blandt andet:

“Da Fatima blev fugl er en lille fin bog med vinger. Den flyver lige ind i hjertet og bliver der.
Det er en af den slags bøger man godt kan læse flere gange, for det er som om man ikke får det hele med første gang. Og det er godt!
Bogen er en del af Carlsens Stribede, så den er let at læse. Peter Bay Alexandersen har illustreret i flotte farver.”

Læs hele anmeldelsen på fortællingen.dk

http://fortaellingen.dk/anmeldelse/morten-durr-da-fatima-blev-fugl

Udgivet i Skriv en kommentar

Fin lektørudtalelse til “En lort med tusind ben”

Så kom lektørudtalelsen på “En lort med tusind ben” og den er mægtig positiv. Lektøren Hans Radsted anbefaler bogen som en godt historie, mest til drenge fra 10 år. Han konkluderer:

“De læsere, som vil blive tiltrukket af forsidebilledet, hvor historien oser op af et noget brugt toilet og ordet lort står med store bogstaver, de bliver ikke snydt. Til gengæld får de så også en god historie og de bliver også lidt klogere på livet.”

Køb bogen til 29 kroner som ebog hos Apple Ibookstore

En smagsprøve fra bogen kan downloades fra Forlaget Alvilda her:

http://alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771050196

Udgivet i Skriv en kommentar

Nok en fremragende anmeldelse til “Marias dukke”, hvem siger mandage er kedelige…

Blot et par minutter efter, jeg havde postet forrige indlæg, kom nok en herlig anmeldelse af “Marias dukke”. Denne gang fra Zenia Johnsen på fortællingen.dk. Hun skriver blandt andet:

“Marias dukke er en intens, rørende og uhyggelig autentisk historie om gadebørn og den tilværelse, de har. Alle børn lever på den samme jord men ikke på samme betingelser. Men uanset hvor priviligeret, elsket eller økonomisk velsignet man er, vil alle mennesker med en sjæl blive grebet og påvirket af Marias kærlighed til en dukke fundet midt i skraldet.”

Læs hele anmeldelsen på fortællingen.dk

Udgivet i 1 kommentar

Ugen starter med en dejlig anmeldelse, Bent Rasmussen kalder “Marias dukke” en “fornem” billedbog

Så er den første anmeldelse af “Marias dukke” kommet. Og den er god! Det er Bent Rasmussen, redaktør af “Skolebiblioteket”, som anmelder bogen. Han siger blandt andet:

“Marias dukke” handler om sammenhold, om søskendekærlighed og overlevelse og er endnu en vigtig udgivelse fra det modige forlag Høst & Søn. Lars Gabel (f. 1971) har lavet fantastiske billeder med stærke ansigtsudtryk. Tegninger er som ”strøet” med rund hånd i en flot komposition. Fornem billedbogsudgivelse!”

Se hele anmeldelsen her

Se mere om bogen i denne præsentationsvideo: