Da min datter for mange år siden blev mobbet i børnehaven, skete det lige for næsen af pædagogerne – men ingen tog det alvorligt. Heldigvis flyttede vi i samme tidsrum og skiftede helt naturligt til en anden børnehave, hvor atmosfæren var langt bedre og sundere for børnene – og hvor pædagogerne var fremragende. Men mobning i børnehaven er overset. Og jeg blev så irriteret over dette, at jeg skrev bogen: “Da Stella mistede håret” – som handler om social udelukkelse blandt de små. Bogen udkom som billedbog på Klematis – men den er også udkommet som ebog til ipad og kan købes gennem ibookstore til 15 kroner.
Sidste år udkom “En lort med tusind ben”, og nu er bogen nomineret til “Bogslugerprisen”. Bogslugerprisen er børnenes kåring af den bedste nyere danske børnebog. Projektet er et samarbejde mellem skolebibliotekerne i Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne, der vælger de 10 titler, der kan stemmes på. Se mere her:
HANDLING:
Emil bliver altid mobbet af Thor. Og Thor har snubbet Emils plads på fodboldholdet. Nu skal det være slut. Emil vil have hævn. Han lægger en snedig plan. En plan hvor man skal bruge to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs og en håndfuld sprællende tusindben. Nu skal Thor ned med nakken!
MÅLGRUPPE:
Som selvlæsning 3. – 5. klassetrin. Som oplæsning 1. – 3. klassetrin.
ANMELDELSER:
“En lort med tusind ben” er en herlig, sjov og letlæst historie for de 9-12-årige. Den handler om venskab, mobning, den første spirende kærlighed og noget så upædagogisk som hævn! Det er herlige løjer, der også vil egne sig godt til højtlæsning.” (Bent Rasmussen, Skolebiblioteket).
“Det knusende slag mod Thor sker helt i Olsen-bandens ånd” (Steffen Larsen, 4 stjerner i Politiken).
“De læsere, som vil blive tiltrukket af forsidebilledet, hvor historien oser op af et noget brugt toilet og ordet lort står med store bogstaver, de bliver ikke snydt. Til gengæld får de så også en god historie og de bliver også lidt klogere på livet.” (Hans Radsted, lektørudtalelse DBC).
Så kom lektørudtalelsen på “En lort med tusind ben” og den er mægtig positiv. Lektøren Hans Radsted anbefaler bogen som en godt historie, mest til drenge fra 10 år. Han konkluderer:
“De læsere, som vil blive tiltrukket af forsidebilledet, hvor historien oser op af et noget brugt toilet og ordet lort står med store bogstaver, de bliver ikke snydt. Til gengæld får de så også en god historie og de bliver også lidt klogere på livet.”
Jeg har købt restoplaget af min bog “Bomben i madkassen”. Derfor kan jeg tilbyde bogen som klassesæt til særlig pris for dig. 750 kroner for 30 bøger (+ forsendelse). Send en mail på morten.durr@comxnet.dk, hvis du vil bestille.
Om “Bomben i madkassen”:
De store drenge driller Michael. De tvinger ham til at tænde et voldsomt kanonslag. Men Michael tager hævn. Michael har nemlig også en bombe … i madkassen.
“Bomben i madkassen” handler om mobning, kammeratskab og evnen til at sige fra. Den henvender sig til børn fra 1. – 4. klasse. Bogen er letlæst, lix 20, med illustrationer af Mads Berg.
Anmeldelser:
”Det er en smuk fortælling om, hvordan den trynede dreng ved egen kraft rejser sig. Sproget er underspillet, præcist og fuldt af betydning. Mads Bergs illustrationer er som sproget enkle og udtryksfulde.” Anne Katrine Rask, Folkeskolen.dk
“Budskabet, at man ikke skal finde sig i at blive mobbet, behandles så underholdende, at bogen vil blive et hit, især blandt drenge.” Lene Nissen, lektørudtalelse, DBC
“Denne lille historie er en klarsynet fremstilling af magt, hvad den hviler på, og hvad der driver den. Skrevet hen over 31 små sider med stor sats.” Steffen Larsen, Dagbladet Politiken
”Historien er medrivende og spændende. Sproget flyder frisk af sted, og stemningerne fanges smukt i Mads Bergs illustrationer. Han viser håndgribeligt afmagten, når man mobbes. Afsnit og kapitler er tilpas korte, og desuden er bogen sat med store typer og god afstand mellem linierne. Med lidt støtte kan selv meget svage læsere være med. De vil genkende Michael og få et godt grin over hans veludførte hævn!” Lone Petersen, fortællingen.dk
“En ny-klassiker, som er svaret på alle mobbeofres drømme om hævn … og så har den et vildt godt plot. Denne bog er et must på SFO-boghylden mellem billedbøger, kapitelbøger og tegneserier.” Anne Petersen, Børn & Unge (BUPL)
I natur og teknik bliver der holdt oplæg om børneorm. Klamt! Lort med liv i. Men sådan får Asger og Emil ideen. De lægger en plan, der involverer to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs, en håndfuld spræl-levende tusindben samt masser af kinesisk krigskunst. Nu skal de en gang for alle få Thor ned med nakken!
“Sun Tzu siger, at har man fem gange så mange soldater som fjenden, skal man angribe ham. Men er man blot jævnbyrdig med fjenden, skal man kun gå til angreb, hvis man har en rigtig god plan.
Jeg stirrede måbende på Asger. Tog han pis på mig?”
“En lort med tusind ben” er en historie for 9 – 12 år. Den handler om venskab, mobning, tusindben, børneorm, krigskunsten og Sun Tzu.
Her kan du læse nyt om mit forfatterskab og foredrag. Du kan købe mine bøger med rabat via betalingskort, mobilepay og EAN-nummer. Skriv til mig, hvis du har spørgsmål! mortendurr@me.com