Udgivet i Skriv en kommentar

æseløre.dk er en fin og brandny blog om børnebøger – og de anmelder min bog “En lort med tusind ben”

Forfatteren Rikke Dyrhave Nissen har startet en ny blog med anmeldelser af børnebøger – kaldet æseløre.dk – bloggen har ikke alene et fedt navn, men min bog “En lort med tusind ben” bliver også anmeldt på den. Det er ebogsudgaven som Rikke anmelder, og hun skriver blandt andet:

“En lort med tusind ben er en sjov bog, der vil fange mange drenges opmærksomhed. Den er spækket med drengehumor. Og det er fedt! Piger kan også sagtens være med, selvom de måske vil ryste på hovederne af de skøre drenge … En lort med tusind ben kan både købes som almindelig bog. Men den kan også købes som ebog. Det er ikke bare billigere. Det er også smart. En lort med tusind ben er den første hele bog, jeg har læst på min iPad. Det virker bare. Og så er det nem måde at have bøger med, når man skal på ferie.”

Læs hele anmeldelsen her:

http://æseløre.dk/post/6825659976/en-lort-med-tusind-ben-af-morten-durr

Køb “En lort med tusind ben” som ebog til 29- 39 kroner alt efter forhandler:

Saxo.dk
mubook.dk
Booksnob.dk
Storybag.dk
Riidr.dk

Udgivet i Skriv en kommentar

Min bog “En lort med tusind ben” er nomineret til “Bogslugerprisen”

Sidste år udkom “En lort med tusind ben”, og nu er bogen nomineret til “Bogslugerprisen”. Bogslugerprisen er børnenes kåring af den bedste nyere danske børnebog. Projektet er et samarbejde mellem skolebibliotekerne i Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne, der vælger de 10 titler, der kan stemmes på. Se mere her:

http://www.bogsluger.dk/

“En lort med tusind ben” kan nu købes som ebog, og koster fra 29 – 39 kroner alt efter forhandler. Køb eksempelvis bogen fra en af disse forhandlere:

Saxo.dk
mubook.dk
Booksnob.dk
Storybag.dk
Riidr.dk

Om bogen:

HANDLING:
Emil bliver altid mobbet af Thor. Og Thor har snubbet Emils plads på fodboldholdet. Nu skal det være slut. Emil vil have hævn. Han lægger en snedig plan. En plan hvor man skal bruge to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs og en håndfuld sprællende tusindben. Nu skal Thor ned med nakken!

MÅLGRUPPE:
Som selvlæsning 3. – 5. klassetrin. Som oplæsning 1. – 3. klassetrin.

ANMELDELSER:
“En lort med tusind ben” er en herlig, sjov og letlæst historie for de 9-12-årige. Den handler om venskab, mobning, den første spirende kærlighed og noget så upædagogisk som hævn! Det er herlige løjer, der også vil egne sig godt til højtlæsning.” (Bent Rasmussen, Skolebiblioteket).

“Det knusende slag mod Thor sker helt i Olsen-bandens ånd” (Steffen Larsen, 4 stjerner i Politiken).

“De læsere, som vil blive tiltrukket af forsidebilledet, hvor historien oser op af et noget brugt toilet og ordet lort står med store bogstaver, de bliver ikke snydt. Til gengæld får de så også en god historie og de bliver også lidt klogere på livet.” (Hans Radsted, lektørudtalelse DBC).