Steffen Larsen har anmeldt “Salmas første sne” i Dagbladet Politiken. Han er glad for bogen og uddeler fire hjerter. Steffen Larsen skriver blandt andet:
” (bogen) … er en original vinkel på at være fortabt og alene i verden. … Den finder sin styrke i at fokusere på det helt nære. Med sans for detaljen, god tid og en dialog, som er både intens og ægte.”
Om “Salmas først sne”:
Salma er kommet til flygtningecenteret i Danmark uden sin far og mor. Hun er flygtet fra Sudan. Hendes onkel bor i Danmark. Salma ved, at hendes onkel hedder Muhammed, men hun kan ikke huske hans efternavn. Salma havde et billede af ham. Men så blev billedet væk i sneen. Hvordan skal hun nu finde ham?
Bogen er en del af en serie, som også omfatter “Slip aldrig Samiras hånd” samt “Da Fatima blev fugl”. Serien fortsætter til efteråret 2011, hvor bogen “Amins alfabet” udkommer.