Udgivet i Skriv en kommentar

I morgen kører turbussen til Tuse skole og Udby skole

I morgen kører foredragsbussen til Holbækegnen, hvor jeg holder foredrag på Tuse skole og Udby skole. Her møder jeg mellemtrinnet – og vi skal snakke “En lort med tusind ben” og “Øksemorderens kranium” samt meget andet. Og så tager jeg imod elevernes spørgsmål og besvarer dem efter bedste evne. Jeg har naturligvis forberedt mig på, at jeg vil blive stillet det tilsyneladende obligatoriske spørgsmål: “bliver man rig af at være forfatter”. Jeg kan allerede nu afsløre, at svaret er “nej”. Til gengæld får man via disse foredragsarrangementer set det meste af Danmark 🙂

Se mere om mine foredrag her.

Udgivet i 3 kommentarer

Hvad sælger ebøger? Salgstal Morten Dürr, 1. kvartal, 2013 – Ereolen har sejret.

Jeg har udgivet 12 ebøger på mit eget Forlaget Plot – salgstal for 1. kvartal 2013 fordeler sig som følger:

Samlet salg: 2.129 eksemplarer.

Heraf salg til:

Danske netboghandlere (Saxo, Riidr, Booksnob, g.dk m.fl): 99 eks.

Ibookstore: 329 eks.

Ereolen.dk: 1701 eks.

Ja, der er intet, som slår det gratis udlån via Ereolen. Faktisk er mit salg via danske netboghandlere og Ibookstore stagneret. Ereolen har i praksis sat sig på markedet for ebøger i Danmark – hvis jeg udelukkende kigger på mine egne tal. Andre har måske andre erfaringer?

P.S: du kan også høre mine bøger gratis via Netlydbog.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Januarudsalg på ebøger: “Zombier kysser klamt!” til 8 kroner på ibookstore

Og tilbuddet gælder hele januar måned. Køb bogen her.

“Zombier kysser klamt” kan læses på ipad, ipad mini, iphone og ipod touch.

Om bogen: 

“Emma var død, Emma ville kysse … “

Mikkel er forelsket i Freja fra klassen. Han søger hjælp hos Herbert Herman, en alf, som kan magi. Kan Herbert virkelig fortrylle Freja, så hun elsker Mikkel? Men magien slår fejl. En tankbil eksploderer foran skolen. Og nu er Mikkel jagtet af seks zombie-piger, som alle sammen vil kysse …

“Zombier kysser klamt” er en sjov bog for 9 – 12 år – som højtlæsning fra 7 år. Læs også “En lort med tusind ben”.

Anmeldelse:

“Det er en letlæselig gyser til de 8-11-årige piger og drenge, der holder af at læse om forelskelse og zombier … Det hele er skrevet levende og scenisk i et letlæseligt, enkelt sprog. De lidt grove s/h illustrationer støtter fint forståelsen. Både for- og bagside er dejlig klamme og gysende … Som det ofte er med Morten Dürrs bøger, har den mere på hjertet end blot gyset og uhyggen.” Else Lerche – DBC Lektørudtalelse.

zombierforside-1

Udgivet i Skriv en kommentar

En tidlig julegave: Få min ebog “Omar mister Messi” helt gratis

omar-mister-messi_193402Bogen kan downloades via ibookstore og læses på en ipad.

Download bogen her

Om bogen:

“Omar bytter fodboldkort med sin ven. Men så vil hans lillesøster være med. Sådan mister han sit bedste kort. Det med Messi. Omar er træt af sin lillesøster. Hun er også altid så pinlig. Hun spørger om alt det, de voksne ikke vil snakke om. Som hvad der skete med deres onkel under krigen. Og hvorfor den sure dame i kælderen kalder dem for sorte aber … “

“Omar mister Messi” henvender sig til børn i aldersgruppen 1. – 3. klasse som selvlæsning – men bogen egner sig også til højtlæsning for mindre børn. Bogen er  femte og sidste del af min serie om nydanske børn, der omfatter titlerne “Slip aldrig Samiras hånd“, “Da Fatima blev fugl”, “Salmas første sne” og “Amirs alfabet”. Og ligesom resten af serien er bogen illustreret af Peter Bay Alexandersen.

Udgivet i Skriv en kommentar

Juleudsalg på ebøger: “Zombier kysser klamt” kan fås på ibookstore til 8 kr.

Og tilbuddet gælder hele december måned. Køb bogen her.

zombierforside-1

Udgivet i Skriv en kommentar

Juleudsalg på ebøger: “Kurt Komet” kan fås til 8 kroner på ibookstore

 “Kurt Komet” er nedsat til 8 kroner hele december måned. Køb den på ibookstore.

kurt_forside_preview

Udgivet i Skriv en kommentar

Læs mine nye ebog “Kurt Komet” gratis online – via Goodreads.com

Nu kan du læse min nye ebog “Kurt Komet” helt gratis – for en tid – via Goodreads.com

Og hvis du gerne vil downloade bogen, kan bogen lånes eller købes her:
Ereolen.dk
Ibookstore.dk
Divers danske netboghandlere

Udgivet i Skriv en kommentar

Min nye ebog “Kurt Komet” kan nu fås på ibookstore – til 29 kroner.

“Kurt Komet” er et muntert sci-fi eventyr, der egner sig godt som både højtlæsning og selvlæsning. Bogen kan købes via ibookstore til blot 29 kroner og downloades til din ipad, iphone eller ipod touch. Scan koden med din ipad eller iphone og se bogen i ibookstore:

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Få min seneste ebog “Kurt Komet” gratis via ereolen.dk

Så er Kurt kommet på ereolen.dk. Lån bogen gratis via dette link:

https://ereolen.dk/ting/search/kurt%20komet

Eller skan denne qr-kode på din mobil eller tablet:

 

Om bogen:

Endelig sker det! Kurt får sin egen rumraket. I raketten kan han flyve til galaksens yderst grænse. Han kan besøge de fjerneste planeter. Men Kurt sætter kursen mod Fængselsplaneten Stål. Her sidder Prinsesse Alice fanget.
Nu vil Kurt befri hende.

Målgruppe:
“Kurt Komet” er et sjovt og spændende sci-fi eventyr om ukuelige Kurt – og den handler om at turde tro på sig selv. Bogen egner sig til højtlæsning for aldersgruppen 6 – 9 år – og som selvlæsning for børn i 2. – 4. klassetrin.

Anmeldelser:
“En ægte science fiction for børn som er velegnet til højtlæsning fra 6-9 år og selvlæsning fra 9-12 år. Forsiden er enkel og signalerer sjov og humor, hvilket med garanti vil appellere til rette målgruppe … Yndere af genren “sjove bøger” som fx Pilkeys Kaptajn Underhylder og Søren Skoleost vil helt sikkert også tage denne titel til sig … Samlet konklusion: God og lettilgængelig underholdning som er velegnet til både højt- og selvlæsning.”
Rikke Skuldbøl Rasmussen, Lektørudtalelse, DBC