Jeg får jævnligt henvendelser fra lærere og skolebibliotekarer, som ønsker at bruge mine ebøger til projekter i skolen. Derfor sælger jeg nu ebøger som “klassesæt.” Det betyder, at skolen bestiller en ebog fra mig, som de kan kopiere i det antal, som licensen dækker.
Jeg sælger trre typer licenser:
“Klassesæt”
Licens til 30 samtidige kopier. Her må du IKKE lægge filen på intranettet til fri kopiering. De 30 kopier skal forvaltes samlet, som udlån til en klasse af gangen. Ved ønske om flere samtidige kopier – køb flere klassesæt.
Eller:
“Skolesæt”
Licens til fri kopiering af bogen til skolens elever. Bogen kan distribueres helt frit i det antal og med den metode, som skolen finder optimal. Dermed kan du distribuere bogen ved hjælp af intranet, qr-koder, Meebook app, mail, dropbox eller andet.
Eller:
“Skan en ebog” – download via qr-koder – se mere på http://www.forlagetplot.dk
Priser:
Klassesæt:
Et klassesæt koster 30 gange bogens pris + gebyr på 250 kroner. (alt ink. moms)
Priseksempel klassesæt “Marias dukke”:
30 gange 15 kroner (+ 250 kroner) i alt: 700 kroner ink. moms.
Priseksempel klassesæt “En lort med tusind ben”
30 gange 29 kroner (+250 kroner) i alt: 1.120 ink. moms.
Skolesæt:
Et skolesæt koster bogens pris gange det antal elever i målgruppen, som befinder sig på henholdsvis indskoling, mellemtrin, udskoling – på den givne skole.
Priseksempel skolesæt “Marias dukke”:
300 (elever i 0. – 3. klassetrin) x 15 (+ 250 kroner) = 4.500 kr.
Priseksempel skolesæt “En lort med tusind ben”:
250 (elever 4. – 6. klassetrin) x 29 (250 kr.) = 7.500 kr.
Følgende af mine ebøger kan p.t. købes som klassesæt eller skolesæt (som ebøger):
Indskolingen:
“Marias dukke” (15 kr.)
Isbjørnen ille fra sidste isflage” (15 kr.)
“Erik maler hunden blå” (15 kr.)
Mellemtrin:
“Kessler-effekten” (29 kr.)
“En lort med tusind ben” (29 kr.)
“Stille post” (til tyskundervisningen) (29 kr)
Og til 2. – 4. klassetrin:
“De forbyttede tissemænd” (29 kr.)
Flere titler kommer ….
Bestil klassesæt/skolesæt per mail med angivelse kontaktperson, skole, adresse, ean-nummer. Ved skolesæt angiv elevtal for den relevante målgruppe.
Kontakt mig på: morten.durr@comxnet.dk
Hej Tak for dit initiativ. Dejligt med nytænkning på dette område. Hvordan forholder du dig til udlån fra en kommunal Fællessamling?
Hej Kirsten, langt de fleste af mine trykte bøger bliver jo formidlet gennem skolebiblioteker. Når støvet har lagt sig – den digitale omstilling – så tror jeg, at det vil være præcis det samme for mine ebøger – for det er den slags bøger, jeg allerhelst skriver. Derfor vil jeg mægtig gerne deltage i en udvikling med udlån af ebøger gennem cfu, fællessamlinger eller blot den enkelte skole. Hvordan det præcis skal skrues sammen hvad angår teknik, afregning og kopibeskyttelse, ved jeg ikke. I foråret tog jeg initiativ til forsøget “ebøger i fællessamlinger”, hvor jeg stillede ebøger gratis til udlån gennem cfu’erne. Det forsøg er nu slut og evalueres i disse uger. Jeg forestiller mig, at det kun er et spørgsmål om tid, før der er opstillet rammer, der tillader udlån af ebøger til fællessamlinger og skolebiblioteker. Men indtil de rammer er lagt fast, sælger jeg altså ebøger i klasse- og skolesæt. Hvis jeg også skulle sælge “klassesæt” til fællessamlinger, ville jeg ikke ane, hvordan det skulle prissættes – men du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har en ide til noget – man kan jo altså forsøge sig med et tidsafgrænset forsøg – eller en fokuseret indsats rettet mod særlige skole eller klasser?
Tak for dit svar, jeg går videre med det i vores kreds af skolebiblioteket og hos it. Du hører fra mig, hvis det bliver aktuelt. God ide med det tidsbegrænsede.
[…] Fantastisk at et forlag som Gyldendal kun har 459 titler. Endnu mere tankevækkende er det, at når bøgerne skal anvendes i klassesæt, så bliver det voldsomt komplekst. Måske med undtagelse af Morten Dürr – forfatter der tilbyder sine bøger i klassesæt, vejledning her. […]