Beskrivelse
Om Ivalu
Ivalu handler om pigen Pipaluk, som lever i en grønlandsk bygd med sin far og søster. Familien er i opløsning, faren drikker og storesøster Ivalu er pludselig forsvundet.
”Ivalu
Kan du huske hvor sultne vi var
Vi spiste sortebær
Vi fiskede efter torsk
Men vi fangede kun en klam ulk
Vi sov i ruinen, fordi du ikke ville hjem
Fordi det gjorde ondt”
Ivalu er en tegneserie for større børn såvel som voksne, der kaster lys på tabuerne incest og selvmord. Den italesætter den konkrete tragedie, at børn i Grønland og andre steder i verden udsættes for seksuelle overgreb, og desværre ofte inden for hjemmets fire vægge. Ivalu er en fiktiv bearbejdning af et fælles og tabuiseret traume, der ligger i alle samfund.
Nordjyske ★ ★ ★ ★ ★ ★: »Hvad Morten Dürr og Lars Horneman gør med deres ‘Ivalu’ er ganske fantastisk … Det er stærkt, fordi det vækker dybe følelser.« Politiken ❤ ❤ ❤ ❤ ❤: »Læseren efterlades målløs. Målløs over at man kan sige så meget med så få virkemidler.«
Om Morten Dürr og Lars Horneman
Tegner Lars Horneman og forfatter Morten Dürr fortsætter med Ivalu det gode samarbejde fra deres første fællesudgivelse Zenobia.
Ligesom Ivalu er Zenobia en tegneserie, der giver børn såvel som voksne mulighed for gennem fiktionen at gennemleve et tabu. Her det tabu at børn dør i krig og i forsøget på at flygte fra krig.
Zenobia fik adskillelige gode anmeldelser ligesom Dürr og Horneman modtog en række priser og nomineringer for udgivelsen, herunder Kulturministeriets Illustratorpris. Zenobia er i skrivende stund oversat til 18 sprog. En rekord for en dansk tegneserie.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.