Udgivet i Skriv en kommentar

Har dit barn svært ved at læse? Lad mig anbefale denne bog: “forælder – læs med dit barn”

Som forfatter er jeg naturligvis stærkt optaget af, at børn fortsat læser bøger 🙂 Men som far til to skolesøgende piger, har jeg også problematikken omkring læselyst helt inde på livet. Mine egne evner til på pædagogisk vis at anspore mine piger til at læse, har vist været temmelig primitive . Vi har lavet “bogbiograf” med popcorn, højtlæsning og selvlæsning. Vi har udloddet præmier for at læse et vist antal bøger + andre tiltag mindre velovervejede tiltag.

Men for forældre, der søger bedre og mere fagligt fundere råd omkring læsning og læselyst, er der hjælp af hente i en spritny bog: “Forælder – læs med dit barn” af Ragnhild Bach Ølgaard. Bogen er proppet med konkrete forslag til aktiviteter, som kan hjælpe barnet videre med læsningen. Bogens sprog er mundret, tonen er kammeratlig og kontant, og man kan mærke, at forfatteren trækker på egne erfaringer i sit flerårige virke som lærer.

Se mere om bogen på www.eventyrligvis.dk