Udgivet i Skriv en kommentar

Hurra! Min bog “Zombier kysser klamt!” er nomineret til Orlaprisen 2015

zombierforside-1“Emma var død. Emma ville kysse … ”
“Zombier kysser klamt!” er  nomineret til Orlaprisen 2015 – herligt!

Du kan låne bogen på ereolen.
Købe bogen til 99 kr. gennem danske boghandlere.
Købe ebogen til maks 29 kr. gennem danske boghandlere.
Købe bogen til 29 kr. gennem Apple Ibookstore

 

Pressemeddelelse fra DR:

 

De kan få en Orlapris

07. nov. 2014 11.00  Opdat.: 10. nov. 2014 09.18

De nominerede til Orlaprisen 2015 er fundet. Igen i år er det suveræn børnelitteratur, der dyster om den populære børnebogspris.

Som altid er de nominerede fundet gennem forslag fra børnene, et kig på, hvad børnene låner på biblioteket – krydret med forslag fra en voksenjury, bestående af eksperter i børnelitteratur.

De nominerede til Orlaprisen 2015 er:

Daniel Agger – Asker Hedegaard Boye –  Turbine
Doktor Z – Dommedagsmaskinen – Kasper Hoff – Gyldendal
K for Klara – Alle for én – Line Kyed Knudsen – Carlsen
Zombiejæger –  Friske lig – Nicole Boyle Rødtnes  – Alvilda
Snitten og Kis – Hella Joof – Carlsen
Fletninger – Laura Kristine Arnesen & Marie Moesgaard Wivel – People’s Press
Mærkelige Mynthe – Dorte Roholte – Carlsen
Pssst! Annette Herzog og Katrine Clante – Høst & Søn
Zombier kysser klamt – Morten Dürr –Alvilda
Alt godt fra havet – Henrik Einspor – Løse Ænder
Cirinos fortælling – Nick Clausen –Høst & Søn
Bloddiamant – Benni Bødker – Forlaget Corto
Får en hæklet Orladukke
Fra den 19. januar til den 20. april kan man på dr.dk/orla læse og lytte til uddrag af alle de nominerede, hvorefter man kan stemme på sine favoritter. De tre mest populære bøger blandt alle Danmarks børn, ryger i finalen, hvor det er en børnejury, der beslutter, hvilken bog der skal modtage en hæklet Orladukke som bevis på prisen.

Prismodtageren kåres den 30. maj i Skanderborg, Ole Lund Kirkegaards hjemby. Det er netop forfatterens grove figur Orla Frøsnapper, der har lagt navn til Orlaprisen.

Orlaprisen er lavet af DR og Læselyst – et program for børn,  bøger og læsning. Støttet af Kulturministeriet og lavet i samarbejde med Den danske boghandlerforening, Danmarks Skolebibliotekarer, BØFA og pallesgavebod.dk