Udgivet i 2 kommentarer

Makkerskrivning i praksis: Hastighed, hastighed, hastighed. Sådan skrev vi “Jagten på den talende hund”.

Makkerskrivning i praksis: Hastighed, hastighed, hastighed.

Sådan skrev vi “Jagten på den talende hund”.

Den nok største fordel ved makkerskrivning er, at den indbyder til at skrive hurtigt. Og hastighed er vigtigt. Jeg vil hævde, som generel betragtning, at mine bedste tekster er blevet til, mens jeg har været i flow og skrevet hurtigt. At skrive hurtigt fører til bedre tekster. Alle teknikker, som kan befordre hurtigtskrivning, er jeg klar til at omfavne. Makkerskrivning er en af disse teknikker. Alene bevidstheden om, at makkeren er i fuld gang, rummer et moderat og positiv pres, som gør, at man øger tempoet. Samtidig er der tryghed i makkerskrivningen, som også fører til flowskrivning. Man ved, at ved dagens afslutning har historien flyttet sig – ikke alene med det antal ord, man selv har tilføjet – men dobbelt op i kraft af makkerens indsats. Det fører til en vished om, at projektet nok skal blive fuldført. Den vished og tryghed er enormt vigtig for at komme i flow. Samtidig kan man, hvis man beder om det, få løbende feedback fra makkeren. Følelsen af at skrive til en anden og ikke til skuffen, er også befordrende for hastighed og flow.

Læs mere næste blogindlæg, som jeg kalder:

Makkerskrivning i praksis: Feedback fra skrivemakkeren, plads til fælles ejerskab og improvisation.

Husk at du kan købe “Jagten på den talende hund” til blot 99 kr. hos Saxo i hele marts måned, normalpris 270 kr.

Jagtenstor

2 tanker om “Makkerskrivning i praksis: Hastighed, hastighed, hastighed. Sådan skrev vi “Jagten på den talende hund”.

  1. Hej Morten,
    Det er altså superspændende og underholdende at læse om jeres makkerskrivning! Jeg har sådan fået lyst til at prøve det af (skal bare lige overtale min skrivemakker :-)). Kommer du ind på, at I sikkert har forskellig skrivestil? Og hvordan I bliver enige om en fælles?
    Mvh Jette

    1. Hej Jette, jo, det kan naturligvis være en udfordring, hvis man skriver meget forskelligt. Vi har glattet mange ting ud i løbet af processen, noget af det helt ubevidsthed. Det hjælper selvfølgelig, hvis man helt fra start taler lidt om, hvilken tone bogen skal fortælles i. Bo dykker meget ned i karaktererne, mens jeg har meget fokus på plot – dette har både give udfordringer men også uventede bonus’er. Men alt i alt var det overraskende hvor smertefrit det var, at få de forskellige afsnit til at fungere sammen.

Leave a Reply