Evaluering af forsøgsprojekt: “Ebøger i fællessamlinger” – Morten Dürr
Sent i efteråret 2011 tog jeg initiativ til et forsøg med gratis udlån af ebøger for at afdække interessen for ebøger på landets skolebiblioteker og blandt skolebørn. Projektet er nu afsluttet – her følger min evaluering.
Baggrunden for projektet:
Kan børn lide at læse ebøger?
Er skolebiblioteket velegnet til at formidle og distribuere ebøger?
Disse to spørgsmål har interesseret mig længe. Derfor tog jeg i november 2011 initiativ til et forsøg med gratis udlån af ebøger til landets skoler.
Resultater af forsøget:
Nogle af deltagerne har postet rapporter på facebookgruppen:
http://www.facebook.com/pages/Ebøger-i-fællessamlinger/280548518651710
CFU har ligeledes lavet en evaluering, som kan ses her:
http://wp.me/pQY2N-st
Forsøget var ikke målbart, og jeg vidste fra start, at man skulle være varsom med at komme med for håndfaste konklusioner på forløbet. Jeg har læst deltagernes “rapporter”, evalueringen fra CFU samt haft telefonsamtaler med enkelte deltagere. På den baggrund tegner sig følgende billede:
1. Mange bibliotekarer/lærer har meldt sig som deltagere – men en del har siden ikke kunne finde tid og tekniske ressourcer til at præsentere ebøgerne for eleverne. Hverdagen er travl og ebøger bliver et fremmedelement i den daglige drift.
2. Formidling af ebøger til eleverne kræver indsigt i børnenes omgang med teknologi. I den trykte bogs verden gælder det om at vække elevernes interesse for læsning ved at præsentere dem for den rigtige bog. Nu skal man også medtænke den platform, som eleverne skal bruge for at tilgå ebøgerne. Eksempelvis var hele forsøget bygget op omkring distribution af ebøgerne via mail. Dette viste sig at være en fejl, da eleverne ikke bruger mail i større omfang. På de skoler, hvor man indførte udlån gennem QR-koder, kom der gang i udlånet.
3. Interessen for ebøger i skoleregi er reel. Antal download over projektforløbet er ikke voldsomt stort. Men min bog “En lort med tusind ben” blev downloaded mere end 1.000 gange. Dette skal ses i forhold til et samlet salg af den trykte udgave på 1.300 eksemplarer. Bogen “Amirs alfabet” blev downloaded cirka 550 gange. Den trykte udgave er solgt i mindre end 500 eksemplarer. Efter projektets afslutning er jeg blevet kontaktet direkte af bibliotekarer og undervisere, som ønsker at vide, hvor ebøgerne er blevet af – og om der kommer et nyt forsøgsprojekt.
4. Vil børn gerne læse ebøger? Jeg kontaktede et par af de mest aktive forsøgsdeltagere direkte – hvor man på klasseplan har udstyret eleverne med ebogslæsere og adgang til mine og andres ebøger. Her er meldingen positiv. Jovist, børn vil gerne læse ebøger … de synes endda at det er sjovt.
Ebøger i skolebiblioteket – fremtiden
Hvordan kommer man videre? At tilbyde udlån af ebøger gennem skolebiblioteker/CFU kræver blandt andet at man katalogisere og formidler bøgerne, overvinder brugernes tekniske hindringer, har en strategi mod (pirat)kopiering, fører regnskab med antal udlån og afregner med rettighedshaverne. Altså bliver det hele langt mere kompliceret end i et enkeltstående forsøg
Her er mine bud på, hvordan man kommer videre med udlån af ebøger i skolerne:
1. Undgå mærkelige adgangskoder.
Børn bruger ikke ereolen.dk. Adgangen er for kringlet … Adobe id … det har børnene ikke hørt om – og det kræver en emailadresse. Et udlån af ebøger gennem skolebiblioteket bør være baseret på uni-c login – det kan børnene i hovedet.
2. Undgå mærkelige formater.
Udlån bør være baseret på html, således at bøgerne kan læses i en webbrowser. Den tekniske platform for dette kendes fra http://www.booki.sh og den bagvedliggende (og gratis) Monocle platform – der kædes sammen til med en database af ebøger.
3. Undgå at sende filer.
Det er besværligt at sende filer frem og tilbage. Ebøgerne bør streames via en webbrowser – se ovenstående.
4. Skolebibliotek over hele skolen.
Skolebiblioteket rykker helt ned i klasselokalet, hvis udlån af ebøgerne kan tilgås via qr-koder, der peger direkte mod den enkelte titel. Bogforsider printes, lamineres og forsynes med koder. Eleverne skanner på telefon/ipad, logger in og læser.
5. Nye penge og mere tid.
For skolebiblioteker/CFU’er rummer ebøger muligheden for massive besparelser både i tid og penge. Men besparelserne er kun teoretiske, med mindre man kan afskaffer og afskrive de fysiske bøger. Dette er ikke aktuelt. Ebøger bliver dermed en merudgift. Skal man i gang med et seriøst ebogsudlån via skolerne, bør området tilføres (flere) penge, og man må på den enkelte institution identificere ebogsformidling som et ansvarsområde.
Bedste hilsner,
Morten Dürr
Interessant undersøgelse, du har lavet.