Udgivet i Skriv en kommentar

Flot anmeldelse af “Alligatorblod” samt “Øksemorderens kranium” på folkeskolen.dk

Solveig Andersen har anmeldt mine nye gyserbøger i serien “Sort chok” på folkeskolen.dk. Hun skriver blandt andet:

“Der er rigtig meget gys i bøgerne … Happy ending eksisterer ikke i dette univers. Det er fuldført sort chok”

Samtidig roser hun Erik Petris illustrationer og konkluderer alt i alt:

“Begge bøger er skrevet i et let og troværdigt sprog og kan anvendes til såvel frilæsning som genrelæsning i gys og gru”.

Læs hele anmeldelsen her:

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=65851

Om bøgerne:

“Øksemorderens kranium”
To drenge bliver tilbudt 1.000 kroner, hvis de kan skaffe et gammelt kranium fra den lokale kirkegård. Det er nemme penge, men det kranium, som drengene får fingre i, viser sig at stamme fra øksemorderen Orla Kofod. Og han vil have sit hoved igen.

“Alligatorblod”
Mikkel og Johan bor i en dødsyg soveby, hvor der aldrig sker noget. Lige indtil Johan stjæler en ampul med genmodificeret alligatorblod fra sin far, forskeren. Johan taber reagensglasset og skærer sig – hans blod blandes med alligatorblodet. Og nu er Johan forandret, han er blevet … noget andet.

 

Leave a Reply