Der sker et brutalt frontalangreb på børns fantasi og kreativitet i disse år. Et årti med digitale medier har efterladt det, som Jonathan Haidt har kaldt “den ængstelige generation” – i bogen af samme titel. Altså en generation af unge som bliver ensrettet af sociale medier og frygter at blive kastet ud af de ustabile digitale sociale netværk, der kun eksisterer på deres mobiltelefoner. Stress og frygt er fantasiens, fordybelsens og omtankens fjende. Nu gentager miseren sig med brugen af generativ AI. Forskere fra blandt andet MIT peger på, at brugen af AI eroderer vores evne til at tænke selvstændigt. Vi får populært sagt gps-hjerne – vi bliver dummere og mindre kreative ved at bruge AI. Jonathan pointerer, at vi i den fysiske verden har overbeskyttet vores børn – men underbeskyttet dem i den digitale verden. Børnene har ikke fået prøvet sig selv af i den virkelige verden, før vi lukker dem ind i det digitale mørke. Noget lignende sker, når vi skubber AI-værktøjer i hænderne på børn. Vi siger i realitet: I skal have hjælp til at få ideer. I kan ikke selv! Det kan kun gå galt. Men desværre, når det gælde om at sikre børns fantasi og kreativitet, er der heller ikke hjælp at hente fra politisk hold. Gymnasiereformen fra 2005 skar ned på de kreative fag – skønt en undersøgelse fra VIVE fra 2010 viser, at eleverne havde stor glæde og udbytte af mediefag, musik og billedkunst – da det giver eleverne: “samarbejdsevne, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder.” Det lyder sgu da meget godt, ikke sandt? Men nej, nedslagtningen af de kreative domæner i undervisningssektoren fortsætter med samme elegance som en elefant i en porcelænsbutik. I år får 1. klasserne i folkeskolen ikke længere obligatorisk tilbudt faget billedkunst – for første gang i 125 år. Det er skandaløst. Privat- og friskoler tilbyder stadig faget. Dermed opnår man udelukkende at gøre folkeskolen mindre attraktiv. Jovist, hvis folkeskolerne suger på timebanken, kan de beholde billedkunst – men det er altså uden politikernes opbakning. Også når det gælder højere læreanstalter er kreativitet ude i kulden. Seneste har Aalborg universitet meldt ud, at de lukker en håndfuld kreative, humanistiske fag. Hvorfor sker dette? Måske fordi den herskende klasse er af den opfattelse af, at fantasi og kreativitet er det dekorative flødeskum oven på kagen, der kan undværes. Intet kunne være længere fra virkeligheden. Kreativitet er ægget i kagen, som holder det hele sammen. Frit citere fra Ken Robinson kan man definere kreativitet som anvendt fantasi plus viden, håndværk samt erfaring, der skaber noget af værdi. I det lys er kreativitet det bærende element i det mest af det, som foregår i samfundet. Og hvordan træner man så sin kreativtet? Det gør man bedst ved at skabe trygge rum og fællesskaber, som er fri for karakter- og eksamenspres. Hvor man undersøger processer og ikke jagter et produkt. Man gør, kort sagt, noget som er kontraintuitivt i forhold til vores almindelige forståelse af produktivitet. Men tag ikke fejl. Kreativitet og viden hænger uløseligt sammen. Kreativitet er barnets vej til livslang læring. I mit arbejde som børnebogsforfatter er det min opgave at understøtte læsningen – men i lige så høj grad at søsætte barnets fantasi og kreativitet. Så derfor også opfordringen – brug kunstnerne som kreative igangsættere og coaches i de private og offentlige institutioner – både til børn og voksne. Vi står klar som kreativ ambulancetjeneste!
