Udgivet i 1 kommentar

“Alligatorblod” samt “Øksemorderens kranium” udkommer i dag


Jeg barsler nu med en ny gyserserie for Alinea under serietitlen “Sort chok”. De første to bind i serien udkommer i dag:”Øksemorderens kranium” samt “Alligatorblod”. Historierne henvender sig til 10- 13 år som frilæsning. Der er tale om selvstændige historier med nye karakterer fra gang til gang. Det har den fordel set i forhold til gysergenren, at jeg er i min gode ret til at lade det gå hårdt ud over hovedpersonerne – som måske ikke slipper levende ud af deres penible situation.

“Øksemorderens kranium”
To drenge bliver tilbudt 1.000 kroner, hvis de kan skaffe et gammelt kranium fra den lokale kirkegård. Det er nemme penge, men det kranium, som drengene får fingre i, viser sig at stamme fra øksemorderen Orla Kofod. Og han vil have sit hoved igen.

“Alligatorblod”
Mikkel og Johan bor i en dødsyg soveby, hvor der aldrig sker noget. Lige indtil Johan stjæler en ampul med genmodificeret alligatorblod fra sin far, forskeren. Johan taber reagensglasset og skærer sig – hans blod blandes med alligatorblodet. Og nu er Johan forandret, han er blevet … noget andet.

Begge bøger er fornemt illustreret af Erik Petri.

Bøgerne kan købes som ebøger på Apple Ibookstore


Udgivet i Skriv en kommentar

“Kurt Komet” udkommer i dag

Min nye bog “Kurt Komet” udkommer i dag på Forlaget Carlsen. “Kurt Komet” er sci-fi for yngre læsere, actionkomedie i højt tempo. Bogen er tænkt som  højtlæsningsbog for 6 – 8 år, samt selvlæsning fra 9 – 11 år. Bogen er illustreret af Mads Berg og redigeret af Julie Rotne. 152 sider, vejledende udsalgspris 250 kroner.

Bagsidetekst:
“Endelig sker det. Kurt får sin helt egen rumraket. I raketten kan han flyve til galaksens yderste grænse. Han kan besøge de fjerneste planeter, men Kurt sætter kursen mod Fængselsplaneten Stål. Her sidder prinsesse Alice fanget. Nu vil Kurt befri hende.”

Download de første kapitler som gratis smagsprøve: Kurtkometprove

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Download en gratis smagsprøve på min kommende bog: “Kurt Komet”

Min kommende højt- og selvlæsningsbog “Kurt Komet” udkommer på Forlaget Carlsen d. 15. oktober. Bogen henvender sig til aldersgruppen 6 – 8 år som højtlæsning, samt 9 – 11 år som selvlæsning. “Kurt Komet” handler om Kurt, en kæk dreng som bor i fremtiden, hvor alle flyver rundt i raketter, undtagen Kurt. Han har ingen raket, som den eneste i sin klasse! Men så kommer hans fødselsdag, og faren forærer Kurt en genbrugsraket. Kurt flyver afsted, hurtigere end lys og lyd, og dermed starter problemerne for alvor….

Bogen er illustreret af Mads Berg, udkommer i stift bind og er på 152 sider.

Download denne pdf-fil, hvis du vil læse bogens første par kapitler.

Kurtkometprove

Find billigste pris på bogen her: Bogpriser.dk