Udgivet i 1 kommentar

Sommeren betød et gennembrud for ebøger – ebogs-salgstal for juni/juli – “En lort med 1000 ben” runder 1.000 solgte eksemplarer

I regi af mig eget forlag “Forlaget Plot” udgiver jeg en håndfuld ebøger selv. Salget er hidtil gået ganske fint – men sommeren har budt på en stor og positiv overraskelse. Her har salget nemlig gået intet mindre end forrygende – både op til skoleferien og under ferien. Således har jeg solgt 737 ebøger i juni/juli – tallet omfatter salg gennem danske netboghandlere og Ibookstore samt udlån gennem ereolen.dk

De mest populære titler er fortsat:

“En lort med tusind ben” der i perioden har solgt 273 eksemplarer – dermed runder ebogen 1.000 solgte eksemplarer.

“De forbyttede tissemænd” der i perioden har solgt 247 eksemplarer.

Mine seneste udgivelse, “Bomben i madkassen – lydbog” har også klaret sig flot, og har i perioden solgt 66 eksemplarer.

Foruden ibookstore, kan du købe ebøgerne hos danske netboghandlere, eller låne bøgerne hos ereolen.dk samt netlydbog.dk