Udgivet i Skriv en kommentar

Interview i 24 Timer omkring “Salmas første sne” og uledsagede flygtningebørn

Gratisavisen 24 Timer bringer i dag et interview med mig i forbindelse med udgivelsen af “Salmas første sne”.

Læs hele interviewet her

Avisen bringer også Bogvægtens.dk’s anmeldelse af bogen.

Læs anmeldelsen her

Om “Salmas første sne”:

“Salmas første sne” udkom fredag d. 14. januar på Forlaget Carlsen med illustrationer af Peter Bay Alexandersen.

Om bogen:
Salma er kommet til flygtningecenteret i Danmark uden sin far og mor. Hun er flygtet fra Sudan. Hendes onkel bor i Danmark. Salma ved, at hendes onkel hedder Muhammed, men hun kan ikke huske hans efternavn. Salma havde et billede af ham. Men så blev billedet væk i sneen. Hvordan skal hun nu finde ham?

Bogen er en del af en serie, som også omfatter “Slip aldrig Samiras hånd” samt “Da Fatima blev fugl”. Serien fortsætter til efteråret 2011, hvor bogen “Amins alfabet” udkommer.

 

Udgivet i 1 kommentar

“Kurt Komet” er anmeldt til fire hjerter i Politiken

“Kurt Komet” er anmeldt i Dagbladet Politiken, hvor Steffen Larsen uddeler fire hjerter til bogen. Han skriver blandt andet:

“Det er ren fodendefantasi under “Star Wars” – plakaten. Fortalt med smittende, galaktisk entutiasme a la drengerøv af en forfatter, der plejer at være alvorlig. Og fulgt helt til dørs af tegner Mads Berg med mange stemningsfulde, kantede billeder fra rum og raket. Kubisme på Coca-Cola. Kurt er en helt. Han er frygtløs og glimtvis snedig. Han bokser sig frem, og han ville ikke drømme om at svigte. Og hvad var rummet uden rumraketter?”

Læs hele anmeldelsen her. http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1170515/raketbestyreren-kurt-er-en-helt/

Find den billigste pris på bogen hos bogpriser.dk

Om bogen:

“Kurt Komet” er sci-fi for yngre læsere, actionkomedie i højt tempo. Bogen er tænkt som  højtlæsningsbog for 6 – 9 år, samt selvlæsning fra 9 – 12 år. Bogen er illustreret af Mads Berg og redigeret af Julie Rotne. 152 sider, stift bind, vejledende udsalgspris 250 kroner.

Bagsidetekst:
“Endelig sker det. Kurt får sin helt egen rumraket. I raketten kan han flyve til galaksens yderste grænse. Han kan besøge de fjerneste planeter, men Kurt sætter kursen mod Fængselsplaneten Stål. Her sidder prinsesse Alice fanget. Nu vil Kurt befri hende.”

Download de første kapitler som gratis pdf-smagsprøve. Kurtkometprove

Udgivet i Skriv en kommentar

“Salmas første sne” anmeldt på bogvægten.dk til 5 glober

Jan Vandall har anmeldt “Salmas første sne” uhyre positivt på bogvægten.dk og uddeler 5 glober. Han konkluderer:

“Salmas første sneer en godt fortalt flygtningehistorie. Den ligger fint på linie med forståelse og opfattelse hos de 7 – 10 årige, som er bogens målgruppe. Samtidig kan den være god og føles relevant for nydanske flygtningebørn, der her får en historie som de kan relatere sig til. Der er faktisk mangel på bøger, som kan interessere de små to-sprogede skoleelever, og netop den gruppe har brug for øget læsefærdighed. Samtidig kan bogen danne en fin baggrund for samtaler i skolens mindste klasser om flygtningebegrebet og flygtningeskæbner. Samtaler og undervisning der kan øge børnenes forståelse for hvor usikker og farlig en verden flygtningene kommer fra, og hvor lidt der skal til for at vælte deres tilværelse helt omkuld.”

Læs hele anmeldelsen her:

http://www.bogvaegten.dk/1-1307-selmas-foerste-sne.html

Udgivet i Skriv en kommentar

Fin lektørudtalelse til mine nye bøger “Alligatorblod” og “Øksemorderens kranium”

Så er lektørudtalelsen på mine gyserbøger landet. “Alligatorblod” og “Øksemorderens kranium” som indgår i serien “Sort Chok”. Bøgerne bliver godt modtaget af lektøren Martin W. Hansen, som konkluderer:

Denne serie rammer en god, uhyggelig tone og et friskt, ungt sprog som også E. E. Richardson og Henrik Einspor er gode til. Serien er en rigtig fin tilføjelse til vore gyser-samlinger.

Det to første titel i serien “Sort chok” udkom i november, 2010. Serien fortsætter til august 2011 hvor tredie bind udkommer. Den bærer titlen: “En papfar fra helvede.” Alle bøgerne bliver illustreret af Erik Petri. Serien henvender sig til aldersgruppen 4. – 7. klassetrin.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Jeg udkommer med 7 nye titler i 2011

I 2011 har jeg nye bøger på vej, som fordeler sig således:

“Salmas første sne” – om pigen Salma der flygter til Danmark fra Sudan. Illustreret af Peter Bay Alexandersen, Forlaget Carlsen, januar 2011.

“Frederik fra forstaden” – om Frederik der planlægger det perfekte kup, som ingen nogensinde vil opdage. Illustreret af Lars Gabel, Carlsen, forår 2011.

“13 betyder uheld”, Harald finder et fire-armet monster i sin kælder. Illustreret af Otto Dickmeiss. Alinea, efterår 2011.

“En papfar fra helvede,” Noah får en underlig ny papfar, som spiser små børn. Vistnok. Illustreret af Erik Petri, Alinea, efterår 2011.

“Amins alfabet”, Amin opfinder sit eget alfabet, illustreret af Peter Bay Alexandersen, Carlsen, efterår 2011.

“Spøgelsestoget”, Thors savner sin afdøde farmor. Han springer ombord på spøgelstoget for at sige farvel. Illustreret af Mårdøn Smet, Carlsen, efterår 2001.

“Kessler-effekten”, Martins far er sindssyg, men står til at arve en formue. Kan Martin få sin far normal på fem dage? Forlaget Carlsen, efterår 2011.

 

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Min nye bog “De forbyttede tissemænd” udkommer i dag

I dag udkommer min seneste bog “De forbyttede tissemænd”.

Bagsidetekst:
Hele klassen skal på tur til Eksperimentariet. Men Konrad og Lea farer vild og ender i et rum med en mærkelig maskine. Når man trykker på den røde knap, sker der noget. Der kommer et stort, hvidt lysglimt og en brølende lyd. Derefter stilhed. Lea og Konrad er okay. Vistnok. Men noget er byttet rundt …

Bogen er illustreret af Lars Gabel og udkommer på Forlaget Carlsen i serien “Carlsens Stribede”. Den henvender sig til aldergruppen 3. – 5. klassetrin.

Udgivet i Skriv en kommentar

“En lort med tusind ben” er anmeldt i “Skolebiblioteket”

Bent Rasmussen har anmeldt “En lort med tusind ben” i “Skolebiblioteket”. Anmeldelsen er rigtig god, og Bent Rasmussen konkluderer:

“En lort med tusind ben” er en herlig, sjov og letlæst historie for de 9-12-årige. Den handler om venskab, mobning, den første spirende kærlighed og noget så upædagogisk som hævn! Det er herlige løjer, der også vil egne sig godt til højtlæsning.”

Se hele anmeldelsen her:

http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/udgiv/lort_1000_ben.html

Udgivet i Skriv en kommentar

Tre af mine nye bøger anmeldt af Steffen Larsen i Politiken

Det var en stor fornøjelse af åbne for Dagbladet Politiken i dag. Steffen Larsen har anmeldt hele tre af mine bøger, “Marias dukke”, “Da Fatima blev fugl” samt “En lort med tusind ben” til henholdsvis fem, fem og fire stjerner.

Steffen Larsen siger blandt andet:

“Da Fatima blev fugl” er en ægte klassisk Dürr. Den er letlæst, varmhjertet, klog, den smelter på tungen …”

“Marias dukke”: “Morten Dürr vender store emner som liv og død, løgn og godhed. Det hele bliver dobbelt så godt af Lars Gabels stærke billeder … ”

“En lort med tusind ben”: “En rigtig børnebog med masser af tekst … Det er faktisk ret sjovt, men er det nu en god idé at slå så voldsomt fra sig?”

Tjek billigste pris på bøgerne her:

http://www.bogpriser.dk/q-morten-d%FCrr/