I min lille serie indlæg med læsetips til sommerferien er jeg nået til en bog af … ja, mig sæl. For bogen er både go’ og sjov – hvorfor ikke downloade et eksemplar af “Zombier kysser klamt” – så er der ro på bagsædet – bortset fra sporadiske udbrud af gisp og fnis -:)
“En lille fin bog for de 8-11-årige til læsetræning (lix 16) med stift bind og god forside, der afspejler handlingen. Kan bruges både til selvlæsning og til emnearbejde i skolen.”
Siger lektøren Pia Petersen, som konkluderer:
“God letlæst bog der rammer ind i børnenes lyst til at skrive i koder og lave deres egne alfabeter. Jeg ville ønske, at vi havde haft bøger som denne, da jeg var lille, til at supplere Læs og forstå 2-4″
Om “Amirs alfabet”:
“Amir er træt af skolen. Man skal altid skrive bogstaver. Det gider Amir ikke. Han laver sit helt eget alfabet. Et alfabet hvor man skriver med tegninger. Men en dag er Amir forsvundet. Han har efterladt et brev til mor og far. Brevet er skrevet med Amirs alfabet. Han har tegnet en stor fugl og en lille fugl. Mor og far forstår ikke brevet. Hvor er Amir gået hen?”
“En lort med tusind ben” er blevet tildelt “Bogslugerprisen”, som er en pris tildelt af børn på 5. klassetrin. Og den slags priser er jo det fornemste en børnebogsforfatter kan ønske sig, da bogen er præmieret af børnene selv. Rasmus Sangill fra 5. klasse på Hee Skole var en af dem, som stemte på bogen. Han motiverede sit valg således:
“Den er mega syg god fordi de laver sære ting og den handler om fodbold”.
Findes der en større ære end at få sin bog kaldt “mega syg god”? Jeg tror det ikke, og denne forfatter er meget beæret og glad.
Bogslugerprisen er et initiativ under biblioteker og skoler i Ringkøbing-Skjern kommune. Læs mere om projektet her:
“Det 4-armede monster” handler om stakkels Harald, som ryger ned igennem skraldeskakten. Ned til monsteret i kælderen. Bogen udkommer på Alinea og er letlæsning for 1. – 2. klassetrin. Bogen er en fortsættelse af bogen “13 betyder uheld”. Bogen er fornemt illustreret af Otto Dickmeiss.
“Min mors ring” er historien om en rig mand, der har arvet efter sin mor. Han har arvet et stort hus, dyre biler, en masse penge og en kostbar ring. Nu vil han gerne gifte sig. Men moren har sagt: “ringen skal passe, ellers er det ikke den rette!” Rigmanden går på nettet og finder frem til kvinder, som gerne vil giftes med ham. Men ingen kan passe ringen. Kun hans betroede butler kan passe den …
“Min mors ring” er udkommet i Alfabetas serie af letlæste historier til voksne. Bøgerne kan blandt andet benyttes i sprogundervisningen af voksne udlændinge, som skal lære dansk. Eller til specialundervisningen af folkeskolens ældste elever, som har brug for læsetræning. Mine øvrige titler i serien omfatter: “Doktor Nej”, “Den forkerte Otto Kubak” samt “Gifttanden”.
Alle bøgerne kan downloades som gratis lydbøger fra Alfabetas hjemmeside. Se mere her:
“Ille isbjørn fra sidste isflage” er udkommet som ebog.
HANDLING: Hvad skal isbjørnen Ille gøre? Isen smelter, og det er svært at skaffe mad. Ille må finde sig et nyt sted at bog. Skal han bog i Zoo? Nej, her er kedeligt og maden smager dårligt. Men så møder Ille brunbjørnen Petra, som lærer ham at spise blåbær og fange laks. Og Ille bliver forelsket.
MÅLGRUPPE: Som højtlæsning 4 – 8 år, selvlæsning fra 2. klasse.
ANMELDELSER: “Bogen er en udmærket lille fortælling med masser af samtalestof, og den er humoristisk og lunt illustreret af den svenske illustrator Boel Werner. Målgruppen er børn i indskolingen, og bogen vil være egnet til både oplæsning og selvlæsning.” (Folkeskolen)
“Bogen henvender sig til de 5-8-årige, og den er velegnet til både oplæsning og selvlæsning. Den er også anvendelig i undervisningen i indskolingen til arbejde omkring klimaforandringer … En vellykket fortælling som vil meget, og som når meget.” (Lektørudtalelse, DBC).
Harald bor i huset med 13 etager, hvor der bor et monster i affaldskælderen. 13 betyder uheld, og uheld er der nok af for Harald og hans far. Pludselig går farmand i koma med stress, og så må Harald overtage hans job. Harald bliver vicevært i huset med 13 etager, og pludselig sker det værste, som kan ske. De voksne fanger Harald og kaster ham ned i skraldeskakten. Ned til monsteret.
Bogen er den første ud af tre bøger om Harald og kældermonsteret. Bogen er letlæst, lix 8, og henvender sig til børn fra 7 år som selvlæsning. Bogen er fornemt illustreret af Otto Dickmeiss.
Så er der kommet lektørudtalelse på min nye bog “Salmas første sne”. Lektøren Vibeke Axelsen skriver blandt andet: “Bogen henvender sig til børn fra ca. 8 år. Den vil kunne læses op til ca. 11 år. Bogen vil være egnet til fælleslæsning i skolen. Den kan også selvlæses og bare stå “for sig selv” … En fin lille historie i børnehøjde.”
Salma er kommet til flygtningecenteret i Danmark uden sin far og mor. Hun er flygtet fra Sudan. Hendes onkel bor i Danmark. Salma ved, at hendes onkel hedder Muhammed, men hun kan ikke huske hans efternavn. Salma havde et billede af ham. Men så blev billedet væk i sneen. Hvordan skal hun nu finde ham?
Bogen er en del af en serie, som også omfatter “Slip aldrig Samiras hånd” samt “Da Fatima blev fugl”. Serien fortsætter til efteråret 2011, hvor bogen “Amins alfabet” udkommer.
Steffen Larsen har anmeldt “Salmas første sne” i Dagbladet Politiken. Han er glad for bogen og uddeler fire hjerter. Steffen Larsen skriver blandt andet:
” (bogen) … er en original vinkel på at være fortabt og alene i verden. … Den finder sin styrke i at fokusere på det helt nære. Med sans for detaljen, god tid og en dialog, som er både intens og ægte.”
Salma er kommet til flygtningecenteret i Danmark uden sin far og mor. Hun er flygtet fra Sudan. Hendes onkel bor i Danmark. Salma ved, at hendes onkel hedder Muhammed, men hun kan ikke huske hans efternavn. Salma havde et billede af ham. Men så blev billedet væk i sneen. Hvordan skal hun nu finde ham?
Bogen er en del af en serie, som også omfatter “Slip aldrig Samiras hånd” samt “Da Fatima blev fugl”. Serien fortsætter til efteråret 2011, hvor bogen “Amins alfabet” udkommer.
Hanne D. Frette har i dag anmeldt “Salmas første sne” i Fyens Stifttidende. Hun uddeler fem stjerner til bogen og skriver blandt andet:
“Beskrivelsen af Salma og hendes psyke er så ren og fin som nyfalden sne. Illustrationerne er enkle og understøtter på bedste vis handlingen.”
Om “Salmas første sne”:
“Salmas første sne” udkom fredag d. 14. januar på Forlaget Carlsen med illustrationer af Peter Bay Alexandersen.
Om bogen: Salma er kommet til flygtningecenteret i Danmark uden sin far og mor. Hun er flygtet fra Sudan. Hendes onkel bor i Danmark. Salma ved, at hendes onkel hedder Muhammed, men hun kan ikke huske hans efternavn. Salma havde et billede af ham. Men så blev billedet væk i sneen. Hvordan skal hun nu finde ham?
Bogen er en del af en serie, som også omfatter “Slip aldrig Samiras hånd” samt “Da Fatima blev fugl”. Serien fortsætter til efteråret 2011, hvor bogen “Amins alfabet” udkommer.
Kurv
Morten Dürr
Tak fordi du kom forbi!
Her kan du læse nyt om mit forfatterskab og foredrag. Du kan købe mine bøger med rabat via betalingskort, mobilepay og EAN-nummer. Skriv til mig, hvis du har spørgsmål! mortendurr@me.com