I øjeblikket er de trykte udgaver af “En lort med tusind ben” samt “De forbyttede tissemænd” udsolgte. Men giv det en måned – så er Forlaget Alvilda klar med friske eksemplarer. Genoptrykket omfatter også “Zombier kysser klamt”.
Bøgerne koster cirka 100 kr. – find bedste priser på bøgerne her:
I min lille serie indlæg med læsetips til sommerferien er jeg nået til en bog af … ja, mig sæl. For bogen er både go’ og sjov – hvorfor ikke downloade et eksemplar af “Zombier kysser klamt” – så er der ro på bagsædet – bortset fra sporadiske udbrud af gisp og fnis -:)
“Amirs alfabet” er nu udkommet i Sverige på Nypon forlag.
Om bogen:
Amir är trött på skolan. Han måste alltid skriva bokstäver. Det gillar inte Amir. Han har sitt eget alfabet. Ett alfabet där man skriver med teckningar.
En dag är Amir försvunnen. Han lämnar kvar ett brev till mamma och pappa. Brevet är skrivet med Amirs alfabet. Men mamma och pappa förstår inte brevet. Vart har Amir tagit vägen? Amirs alfabet är skriven av Morten Dürr, en mästare på att skildra barns känslor. Det här är en allvarlig men charmig historia med ett underbart slut.
“Amirs alfabet” er en letlæst fortælling for 0. – 2. klassetrin, illustreret af Peter Bay Alexandersen.
Lektørudtalelse fra DBC: “God letlæst bog der rammer ind i børnenes lyst til at skrive i koder og lave deres egne alfabeter. Jeg ville ønske, at vi havde haft bøger som denne, da jeg var lille, til at supplere Læs og forstå 2-4″ (Pia Petersen)
For den danske udgave af bogen, læs evt. bogen som ebog her:
I dag udkommer “Omar mister Messi”, som handler om drengen Omar og hans lillesøster Yasirah.
Fra bagsiden: “Omar bytter fodboldkort med sin ven. Men så vil hans lillesøster være med. Sådan mister han sit bedste kort. Det med Messi. Omar er træt af sin lillesøster. Hun er også altid så pinlig. Hun spørger om alt det, de voksne ikke vil snakke om. Som hvad der skete med deres onkel under krigen. Og hvorfor den sure dame i kælderen kalder dem for sorte aber … “
“Omar mister Messi” henvender sig til børn i aldersgruppen 1. – 3. klasse som selvlæsning – men bogen egner sig også til højtlæsning for mindre børn. Bogen er femte og sidste del af min serie om nydanske børn, der omfatter titlerne “Slip aldrig Samiras hånd”, “Da Fatima blev fugl”, “Salmas første sne” og “Amirs alfabet”. Og ligesom resten af serien er bogen illustreret af Peter Bay Alexandersen.
Serien udkommer også som ebøger til ipad, og vil snart være tilgængelige på Apple Ibookstore.
I 2008 udkom min bog “Hviskelegen”. En kortfattet letlæst fortælling om et lidt dystert emne: vold mod børn. Det skulle vise sig at være en lille bog med meget lange ben! Bogen blev trykt i 2. oplag og indkøbt bredt som klassesæt. Der blev trykt et særoplag på 500 eks. som blev brugt i landets krisecentre for voldsramte kvinder og børn. Og bogen er blevet udgivet på tysk, svensk og færøsk. Men selv for nok så efterspurgte udgivelser sker der det, at når antallet af solgte eksemplarer falder til under et vist nivaue, kan det ikke betale sig at lagerføre bogen. “Hviskelegen” er nu udsolgt og genoptrykkes ikke. I “gamle dage” (for få år siden) ville det jo betyde, at bogen ganske enkelt ikke ville være tilgængelig længere. Men nu har vi et nyt format, ebøger, hvor lageromkostningerne er minimale – og så kan forholdsvis smalle bøger som “Hviskelegen” få nyt liv.
“Hviskelegen” handler om en gruppe piger, som leger hviskeleg i skolegården. Det er sjovt indtil Anna, den nye pige, kommer til at afsløre en hemmelighed.
“En lort med tusind ben” er blevet tildelt “Bogslugerprisen”, som er en pris tildelt af børn på 5. klassetrin. Og den slags priser er jo det fornemste en børnebogsforfatter kan ønske sig, da bogen er præmieret af børnene selv. Rasmus Sangill fra 5. klasse på Hee Skole var en af dem, som stemte på bogen. Han motiverede sit valg således:
“Den er mega syg god fordi de laver sære ting og den handler om fodbold”.
Findes der en større ære end at få sin bog kaldt “mega syg god”? Jeg tror det ikke, og denne forfatter er meget beæret og glad.
Bogslugerprisen er et initiativ under biblioteker og skoler i Ringkøbing-Skjern kommune. Læs mere om projektet her:
“Det 4-armede monster” handler om stakkels Harald, som ryger ned igennem skraldeskakten. Ned til monsteret i kælderen. Bogen udkommer på Alinea og er letlæsning for 1. – 2. klassetrin. Bogen er en fortsættelse af bogen “13 betyder uheld”. Bogen er fornemt illustreret af Otto Dickmeiss.
Anne Katrine Rask anmelder med stor begejstring min ny letlæsningbog “13 betyder uheld” på Folkeskolen.dk. “Sproget byder på lækkerier. Her er faste vendinger, varieret syntaks, skægge sammenstillinger, skøn rytme og masser af bogstavrim og bundtroværdige replikskifter … Bogen bliver et hit hos dem, der lige har lært at læse, eller som bakser med at gøre det.”
Min nye bog “Amirs alfabet” er udkommet på forlaget Carlsen. Som højtlæsning egner den sig til børn i 0. – 2. klasse og som selvlæsning 2. – 4. klassetrin. Bogen er illustreret af Peter Bay Alexandersen og er fjerde bog i min serie om nydanske børn. Serien omfatter i øvrigt “Slip aldrig Samiras hånd”, “Da Fatima blev fugl” samt “Salmas første sne”. Serien fortsætter i 2012 med bogen “Omar mister Messi”.
Om “Amirs alfabet”:
“Amir er træt af skolen. Man skal altid skrive bogstaver. Det gider Amir ikke. Han laver sit helt eget alfabet. Et alfabet hvor man skriver med tegninger. Men en dag er Amir forsvundet. Han har efterladt et brev til mor og far. Brevet er skrevet med Amirs alfabet. Han har tegnet en stor fugl og en lille fugl. Mor og far forstår ikke brevet. Hvor er Amir gået hen?”
Emil bliver altid mobbet af Thor. Og Thor har snubbet Emils plads på fodboldholdet. Nu skal det være slut. Emil vil have hævn. Han lægger en snedig plan. En plan hvor man skal bruge to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs og en håndfuld sprællende tusindben. Nu skal Thor ned med nakken!
MÅLGRUPPE:
Som selvlæsning 3. – 5. klassetrin. Som oplæsning 1. – 3. klassetrin.
ANMELDELSER:
“En lort med tusind ben” er en herlig, sjov og letlæst historie for de 9-12-årige. Den handler om venskab, mobning, den første spirende kærlighed og noget så upædagogisk som hævn! Det er herlige løjer, der også vil egne sig godt til højtlæsning.” (Bent Rasmussen, Skolebiblioteket).
“Det knusende slag mod Thor sker helt i Olsen-bandens ånd” (Steffen Larsen, 4 stjerner i Politiken).
“De læsere, som vil blive tiltrukket af forsidebilledet, hvor historien oser op af et noget brugt toilet og ordet lort står med store bogstaver, de bliver ikke snydt. Til gengæld får de så også en god historie og de bliver også lidt klogere på livet.” (Hans Radsted, lektørudtalelse DBC).
Her kan du læse nyt om mit forfatterskab og foredrag. Du kan købe mine bøger med rabat via betalingskort, mobilepay og EAN-nummer. Skriv til mig, hvis du har spørgsmål! mortendurr@me.com