Udgivet i Skriv en kommentar

Har dit barn svært ved at læse? Lad mig anbefale denne bog: “forælder – læs med dit barn”

Som forfatter er jeg naturligvis stærkt optaget af, at børn fortsat læser bøger 🙂 Men som far til to skolesøgende piger, har jeg også problematikken omkring læselyst helt inde på livet. Mine egne evner til på pædagogisk vis at anspore mine piger til at læse, har vist været temmelig primitive . Vi har lavet “bogbiograf” med popcorn, højtlæsning og selvlæsning. Vi har udloddet præmier for at læse et vist antal bøger + andre tiltag mindre velovervejede tiltag.

Men for forældre, der søger bedre og mere fagligt fundere råd omkring læsning og læselyst, er der hjælp af hente i en spritny bog: “Forælder – læs med dit barn” af Ragnhild Bach Ølgaard. Bogen er proppet med konkrete forslag til aktiviteter, som kan hjælpe barnet videre med læsningen. Bogens sprog er mundret, tonen er kammeratlig og kontant, og man kan mærke, at forfatteren trækker på egne erfaringer i sit flerårige virke som lærer.

Se mere om bogen på www.eventyrligvis.dk

Udgivet i 3 kommentarer

Ferietid er læsetid

Påskeferien står for døren, og børnene jubler med udsigten til en hel uge fri fra skole. Men husk at ferietid er den perfekte mulighed for at stimulere lystlæsningen. Ja, ja, det skal jeg jo sige – som forfatter. Men den amerikanske forfatter Malcolm Gladwell har faktisk noget voldsomt interessant at sige om sammenhænget mellem læseindlæring og ferieperioder. Det sker i bogen “Outliers – the story of succes”. Her beskriver han en amerikansk undersøgelse, som ville kortlægge forskellen mellem læsefærdigheder og indlæring blandt middelklassens børn set i forhold til børn fra samspilsramte hjem. Ikke overraskende kunne rapporten konkludere at “hjemmet” spiller en enorm rolle for elevernes indlæring. Men ikke helt på den måde, man skulle tro. For måler man børnene i perioden fra august til juli, lærer de to grupper lige så meget. Men måler man børnene over et helt år, altså inklusiv sommerferien, overhaler middelklassens børn markant den samspilsramte gruppe. Hvorfor? Ganske enkelt fordi børn fra dårligt stillede hjem ikke bliver ansporet til at læse i ferierne. Når de dukker op igen i skole efter sommerferien til august måned, er de blevet hægtet af.

Ferietid er læsetid.

Se mere om Malcolm Gladwell her.