Anna er den nye pige i klassen. Hun siger aldrig noget.
En dag vil Sarah og hendes veninder have hende med til hviskeleg. Anna hvisker: “Min far slår mig.”
Sarah vil hjælpe Anna. Men hvordan?
Hviskelegen er en børnebog om vold mod børn.
Den henvender sig til 2. – 5. klassetrin, letlæselig – lix 18.
“Få børnebøger sætter fokus på vold mod børn. Derfor er “Hviskelegen” en meget savnet bog, som jeg varmt kan anbefale.” Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog.
Børn får stadig tæsk i Danmark. En rapport fra SFI dokumenterer at op imod 20% af danske børn oplever vold i hjemmet.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – offentliggjorde i dag en undersøgelse om vold og mishandling af børn i hjemmet. Ifølge rapporten bliver 5,6 procent af en årgang udsat for fysisk vold. Hvilket svarer til, at der i hver folkeskoleklasse sidder et barn, som bliver mishandlet i hjemmet.
Og må jeg så nok en gang slå på tromme for min bog “Hviskelegen” som er udkommet på forlaget Carlsen med illustrationer af Peter Bay Alexandersen.
Bogen handler netop om vold mod børn – men skrevet til målgruppen 2. – 4. klasse. Hensigten med bogen er at gøre børn opmærksom på deres rettigheder: at de har krav på et familieliv uden vold. Jeg synes ofte, man fokuserer meget på ofre og de skyldige, men glemmer at volden kun kan stoppes, når vi taler om den i fuld åbenhed – også i skolen.
Jeg foreslår derfor, at man sætter børns rettigheder på skoleskemaet.
Bogen er blevet godt modtaget i Danmark, og er også udgivet på færøsk, svensk og tysk – den fik en fremragende anmeldelse i sidste måned i Frankfurter Allgemeiner. Det er mit håb, at bogen en dag kan indgå i en større oplysningskampagne rettet mod skolebørn. Ideen er hermed givere videre 🙂
Her kan du læse nyt om mit forfatterskab og foredrag. Du kan købe mine bøger med rabat via betalingskort, mobilepay og EAN-nummer. Skriv til mig, hvis du har spørgsmål! mortendurr@me.com