Udgivet i 2 kommentarer

Min billedbog til ipad “Da Stella mistede håret” er nu tilgængelig gennem ibookstore – til 15 kroner.

“Da Stella mistede håret” er nu udgivet på ibookstore. Ebogen er en billedbog til ipad, iphone og ipod touch med højtlæsning/oplæsning. Den er fornemt illustreret af Charlotte Pardi.

Bogen koster 15 kroner hos Apple Ibookstore

Der er som bekendt visse udfordringer forbundet med at formattere en stor billedbog til ipad’ens skærm. Billedet kan stadig afkodes, men teksten bliver for lille. Derfor har jeg til denne bog valgt at gå en helt anden vej. Nemlig at producere bogen som en lille video med højtlæsning af Christian Damsgaard. Videoen er dernæst blevet indlejret i en epub-ebog. Derved er det stadig en ebog, men man læser den ikke, man hører historien og ser billederne som slides. Jeg synes, det fungerer fremragende – hvad synes du?

De nysgerrige kan downloade en smagsprøve på ibookstore – og skulle man vælge at købe bogen, koster den blot beskedne 15 kroner.

Se mere på itunes her: Da Stella mistede håret – Morten Dürr & Charlotte Pardi

Videoen er producere af Safran film

Om bogen:

I børnehaven skal man have langt hår. Ellers kan man ikke være med til prinsesseleg. Frida gør alt, hvad hun kan, for at være med i legen. Hun klipper håret af sin dukke Stella. Og så klistrer hun Stellas hår fast til sit eget. Nu har Frida langt hår … men hun må stadig ikke være med til prinsesseleg.

En bog om at føle sig udenfor – og om hvordan det hele kan blive godt igen.

Her er en smagsprøve på “bogen”:

Da Stella mistede håret – uddrag from Safran Film on Vimeo.

Udgivet i Skriv en kommentar

Glæder mig over at fire af mine bøger ligger på top 15 over børnebøger solgt på ibookstore

Det går forrygende med mine ebøger på Apples Ibookstore. På listen over solgte børnebøger topper “Erik maler hunden blå”, “En lort med tusind ben” samt “Ille isbjørn fra sidste isflage” som henholdsvis nr. 2, 3 og 4. Og det går også fint for “Bomben i madkassen” der sniger sig ind som nr. 14.

Tjek bøgerne ud hvis du leder efter ebøger til børn på ipad. Se bøgerne i iTunes her:

Morten Dürr

Udgivet i Skriv en kommentar

“Da Stella mistede håret” er udkommet som ebog – til 15 kroner

 

I børnehaven skal man have langt hår. Ellers kan man ikke være med til prinsesseleg. Frida gør alt, hvad hun kan, for at være med i legen. Hun klipper håret af sin dukke Stella. Og så klistrer hun Stellas hår fast på sit eget. Nu har Frida langt hår … men hun må stadig ikke være med til prinsesseleg.

En bog om at føle sig udenfor – og om hvordan det hele kan blive godt igen.

Format:

“Da Stella mistede håret” er oprindelig en billedbog udgivet af Klematis. Den digitale udgave består af en video med bogens billeder samt historien oplæst af Christian Damsgaard. Ebogen kan læses på alle apparater, som kan vise video.

Klik for at downloade smagsprøve

Bogen kan købes hvor du køber ebøger