Mine ebøger udgivet på Forlaget Plot er blevet solgt i 274 eksemplarer i februar måned, 2012. Tallet dækker over salg gennem Apple Ibookstore, danske netboghandlere samt udlån fra ereolen.dk.
Månedens absolutte bestseller var “De forbyttede tissemænd”, som solgte i 134 eksemplarer. Allerede få dage efter udgivelsen lå den som nr. 1 på ibookstore.
“En lort med tusind ben” er der også fortsat god interesse for – den solgte i 107 eksemplarer.
Steffen Larsen har anmeldt “Dæmonen fra Notre Dame” i Politiken (lørdag d. 7 januar), han er glad for bogen, uddeler fire stjerner og skriver blandt andet:
“Der er både hårrejsende spænding, dystre dæmoner og psykologisk indsigt i et sind, som ikke kan følge med mere. Sort bog!”
“En lort med tusind ben kan nu købes i Apples ibookstore – direkte på din ipad eller iphone. Udvalget af nye danske ebøger i ibookstore er pt. meget lille. Men der er flere bøger på vej … også af mine titler.
“En lort med tusind ben” koster 29 kroner igennem ibookstore.
Emil bliver altid mobbet af Thor. Og Thor har snubbet Emils plads på fodboldholdet. Nu skal det være slut. Emil vil have hævn. Han lægger en snedig plan. En plan hvor man skal bruge to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs og en håndfuld sprællende tusindben. Nu skal Thor ned med nakken!
MÅLGRUPPE:
Som selvlæsning 3. – 5. klassetrin. Som oplæsning 1. – 3. klassetrin.
ANMELDELSER:
“En lort med tusind ben” er en herlig, sjov og letlæst historie for de 9-12-årige. Den handler om venskab, mobning, den første spirende kærlighed og noget så upædagogisk som hævn! Det er herlige løjer, der også vil egne sig godt til højtlæsning.” (Bent Rasmussen, Skolebiblioteket).
“Det knusende slag mod Thor sker helt i Olsen-bandens ånd” (Steffen Larsen, 4 stjerner i Politiken).
“De læsere, som vil blive tiltrukket af forsidebilledet, hvor historien oser op af et noget brugt toilet og ordet lort står med store bogstaver, de bliver ikke snydt. Til gengæld får de så også en god historie og de bliver også lidt klogere på livet.” (Hans Radsted, lektørudtalelse DBC).
Saxo.dk sætter alle deres bøger og ebøger ned med 20% for deres facebook fans. Men kun i dag med. Så hvis du er hurtigt, kan du eksempelvis købe mine ebøger til:
Du har købt en ebog eller downloaded en smagsprøve, og vil gerne tjekke indholdet hurtigt på din computer, før du overfører til din ebogslæser. Nu kan det gøres meget nemt ved at installere et epub-plug-in til Firefox. Åbn dette link i Firefox:
I dag er tre af mine bøger udkommet som ebøger. Det særlige ved disse e-bogsudgaver er, at de er specielt formateret til ipad og andre tablets. Det betyder, at bøgerne fremstår i ægte bogformat, med illustrationer som breder sig hen over midten. Det ser i al beskedenhed fantastisk flot ud! Samtidig er den åbne typografi bibeholdt, hvilket er særligt vigtigt for børnelæserne. Alle bøgerne er letlæste og henvender sig til aldersgruppen 1. – 4. klassetrin.
Bomben i madkassen:
Michael bliver drillet af de store drenge. Men en dag får han nok … han vil have hævn!
“Budskabet, at man ikke skal finde sig i at blive mobbet, behandles så underholdende at bogen vil blive et hit”
(Lene Nissen, Lektørudtalelse DBC)
Djævledukken
Karl får en bugtalerdukke i fødselsdagsgave. Det er en magisk dukke, den taler helt af sig selv.
En djævledukke!
Den siger alt det, som ikke må siges.
Karl bliver skældt ud af læreren. Han bliver lovet tæsk af klassens rod, Søren. Det er alt sammen djævledukkens skyld.
Men så stjæler Søren dukken. Og det skulle han ikke have gjort …
“Bogen er spændende uden at være uhyggelig. Sproget er rapt og mundret med korte sætninger, læsevenlig typografi og god linjeafstand. De enkle grafiske s/h billeder på hver 2-3 opslag understøtter historien rigtig fint, og dukken ser meget ond ud … Letlæst gyser som udover at være spændende og underholdende også har noget på hjerte omkring drillerier.” (Pia Boisen Michelsen, lektørudtalelse DBC)
Lines rekordbog
Line ønsker sig en rekordbog, men hendes far har ikke råd.
Så laver hun sin egen rekordbog.
En bog med verdens grimmeste hund, den farligste kat og de rødeste roser.
Lines far skal også med i bogen.
Han kan nemlig sætte rekord i at drikke øl.
“Morten Dürr fortæller de allerenkleste historier om sorg og svigt og et lille lys i enden. Det er indtil videre blevet hans vej. Dürr i dur. Men optimismen er altid velbegrundet, og den bliver serveret i et stilfærdigt usentimentalt tonefald.” (Steffen Larsen, Dagbladet Politiken)
Det høres ofte, at udvalget af ebøger er for spinkelt. Det er muligt, men på nuværende tidspunkt findes der faktisk udgivet en hel stribe ebøger for børn og unge. Men disse bøger drukner lidt i mængden af voksenbøger. Derfor har jeg startet en facebookprofil, hvor man løbende kan høre om nye udgivelser og anmeldelser af ebøger for og til børn og unge. Profilen er administreret af forfatterne selv. Se mere på dette link:
Elverfolket forsvinder. Det er krigens skyld. Snart er der kun Ejna tilbage. Men Ejna er kun en pige. Den sidste elverpige. Hvordan skal hun redde de andre?
Jeg er i øjeblikket between ipads, så jeg vil lade det være op til andre at afprøve dette. Men med app’en Bluefire Reader skulle det være muligt at læse adobe digital editions DRM ebøger på sin ipad. Hvilket skulle betyde, at ebøger man låner via folkebiblioteket, skulle kunne læses på ipad. Det lyder jo herligt – hvis det altså virker. Mon en læser af denne blog, som har været så heldig at erhverve sig en ipad, kunne teste og poste sin erfaringer her? Vi venter i spænding….
Gyldendal lancerer i dag Sonys nye ebogslæser PRS-650 i forbindelse med årets bogforum. Den kommer til at koste 1.895 kroner og dén pris inkluderer tre bøger, som allerede ligger på apparatet. Jeg har ikke haft Sonys nye læser i hånden, men jeg har allerede en ret god idé om, hvad man kan forvente. For skærmen i den nye læser, er samme slags e-ink skærm, som sidder i den nyeste Kindle. Og den har jeg prøvet – og den imponerer. Jovist, det er stadig sort/hvid og ingen videoafspilning. Men kontrasten og skarpheden er markant bedre end tidligere udgaver af både Kindle og Sonys læser. Læg hertil at Sonys PRS-650 har en trykfølsom skærm – som ikke reflekterer lyset – det ligner en seriøs ebogslæser for folk, der er interesseret i rene tekstbøger – uden billeder.
En anden ting, som gør Sony PRS-6050 interessant, er at den giver mulighed for at låne/leje bøger. Læs blot hvad der skrives i anmeldelsen på Pocket Lint:
“One new feature is the support for library books. Using this you can ‘rent’ a book for a set period of time from your local library, after which they’re deleted from your device. There are currently 50 and you can find them on the Sony Reader website. There are a few restrictions to the service: you have to be a member of the library in question and each library only has a set number of each title for rent. When the rentals hits that number you can’t borrow a book.” http://www.expertreviews.co.uk/ereaders/1280383/sony-reader-prs-650-touch-edition
Med sådan en løsning kunne udlån af ebøger fra folkebiblioteker, skolebiblioteker og undervisningscentraler endelig tage fart. Men det ville naturligvis betyde et skridt imod den amerikansk model for udlån af elektronisk materiale. Nemlig at man ikke udlåner fra et ubegrænset antal eksemplarer. Men at et givent bibliotek indkøber et nærmere bestemt antal liscenser til en bestemt titel. Og når eksempelvis alle 11 eksemplarer er udlånt, må lånerne stille sig i kø og vente på, at den elektroniske bog er “returneret” til systemet – nøjagtig som vi kender det fra fysiske bøger. Denne løsning vil også være at foretrække, da den passer ind i eksisterende tankesæt hos forlæggere, forfattere, bibliotekarer og lånere. Aftaler omkring biblioteksafgift skal ikke laves om – og vil lånerne have bogen straks – ja, så må de jo bare købe den. Og dermed bibeholder man et privat marked for salg af bøger.
Kurv
Morten Dürr
Tak fordi du kom forbi!
Her kan du læse nyt om mit forfatterskab og foredrag. Du kan købe mine bøger med rabat via betalingskort, mobilepay og EAN-nummer. Skriv til mig, hvis du har spørgsmål! mortendurr@me.com