Udgivet i 1 kommentar

Min billedbog “Isbjørnen ille fra sidste isflage” er nu til salg på ibookstore – til 15 kroner.

Så er også “Isbjørnen Ille fra sidste isflage” blevet optaget i Apples Ibookstore. Bogen koster 15 kroner.

Se bogen i Apples Ibookstore.

Om bogen:

Stakkels isbjørnen Ille! Isen smelter, og det er svært at skaffe mad. Ille må finde sig et nyt sted at bo. Skal han bo i Zoo? Nej, her er kedeligt og maden smager dårligt. Men så møder Ille brunbjørnen Petra, som lærer ham at spise blåbær og fange laks. Og Ille bliver forelsket.

En billedbog for 4 – 7 år som højtlæsning – selvlæsning fra 2. klasse.

Anmeldelser:

“Bogen er en udmærket lille fortælling med masser af samtalestof, og den er humoristisk og lunt illustreret af den svenske illustrator Boel Werner. Målgruppen er børn i indskolingen, og bogen vil være egnet til både oplæsning og selvlæsning.” (Folkeskolen)

“Bogen henvender sig til de 5-8-årige, og den er velegnet til både oplæsning og selvlæsning. Den er også anvendelig i undervisningen i indskolingen til arbejde omkring klimaforandringer … En vellykket fortælling som vil meget, og som når meget.” (Lektørudtalelse, DBC).

Udgivet i 7 kommentarer

Priserne på ebøger sejler fuldstændig – del 2

Sidste år  bloggede jeg om priserne på ebøger. Nu må jeg blot konstatere, at priserne stadig sejler. Tidligere på måneden udkom nemlig min fantasybog for 2 – 5. klasse “Den sidste elver” fra Forlaget Carlsen. Og hvad koster den så rundt omkring hos de forskellige netboghandlere?

Riidr.dk: 79,00 kr.
Saxo.dk: 84,95 kr.
Academicbooks.dk: 88,75 kr.
Gad.dk: 181,95 kr.
Bogogide.dk: 186,95 kr.

Hvor mon du køber dine ebøger?

Se mere om ebogsudgaven af “Den sidste elver”