“Min mors ring” er historien om en rig mand, der har arvet efter sin mor. Han har arvet et stort hus, dyre biler, en masse penge og en kostbar ring. Nu vil han gerne gifte sig. Men moren har sagt: “ringen skal passe, ellers er det ikke den rette!” Rigmanden går på nettet og finder frem til kvinder, som gerne vil giftes med ham. Men ingen kan passe ringen. Kun hans betroede butler kan passe den …
“Min mors ring” er udkommet i Alfabetas serie af letlæste historier til voksne. Bøgerne kan blandt andet benyttes i sprogundervisningen af voksne udlændinge, som skal lære dansk. Eller til specialundervisningen af folkeskolens ældste elever, som har brug for læsetræning. Mine øvrige titler i serien omfatter: “Doktor Nej”, “Den forkerte Otto Kubak” samt “Gifttanden”.
Alle bøgerne kan downloades som gratis lydbøger fra Alfabetas hjemmeside. Se mere her:
http://www.alfabetaforlag.dk/da-DK/SimpleSearch.aspx?q=morten+d%C3%BCrr