Udgivet i Skriv en kommentar

Min ebog “En lort med tusind ben” er nr. 1 på Saxo.dk!

Hurra! “En lort med tusind ben” er kravlet helt til tops på Saxo.dk – og ligger nu som mest solgte bog på Saxo’s liste over mest solgte ebøger til børn. Tak til alle jer, der har købt bogen!

… og hvis du ikke har, kan den købes via saxo.dk til 28 kroner. 🙂

enlortsaxo

Udgivet i Skriv en kommentar

Min ebog “En lort med tusind ben” er nr. 1 på ibookstore på hitlisten over børnebøger!

Ebogen kan købes til 29  kroner på ibookstore.

Sådan skriver læserne på ibookstore:

“Har lige læst den højt for min pige på 4 og min dreng på 7 og de syntes det var en super god bog. 5 stjerner herfra”

“Perfekt!!!      

“Denne bog er den sjoveste bog jeg længe har læst.”

“Alletiders. Vi grinte og var underholdt” 
“Har læst bogen højt for søn på 7. Sjov og underholdende læsning for os begge.”

“Min søn spruttede af grin …”

BilledeBillede

Udgivet i 3 kommentarer

Hvad sælger ebøger? Salgstal Morten Dürr, 1. kvartal, 2013 – Ereolen har sejret.

Jeg har udgivet 12 ebøger på mit eget Forlaget Plot – salgstal for 1. kvartal 2013 fordeler sig som følger:

Samlet salg: 2.129 eksemplarer.

Heraf salg til:

Danske netboghandlere (Saxo, Riidr, Booksnob, g.dk m.fl): 99 eks.

Ibookstore: 329 eks.

Ereolen.dk: 1701 eks.

Ja, der er intet, som slår det gratis udlån via Ereolen. Faktisk er mit salg via danske netboghandlere og Ibookstore stagneret. Ereolen har i praksis sat sig på markedet for ebøger i Danmark – hvis jeg udelukkende kigger på mine egne tal. Andre har måske andre erfaringer?

P.S: du kan også høre mine bøger gratis via Netlydbog.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Juleudsalg på ebøger: “Zombier kysser klamt” kan fås på ibookstore til 8 kr.

Og tilbuddet gælder hele december måned. Køb bogen her.

zombierforside-1

Udgivet i Skriv en kommentar

Hitchcocks “Fuglene” – men omsat til en dansk svinefarm = min gyserbog “Dræbersvin”. Nu er der kommet lektørudtalelse …

Så er der kommet lektørudtalelse på “Dræbersvin” – min gyserbog som Hitchcocks “Fuglene” – omsat til en danske svinefarm. Lektøren Morten Halvskov Jensen kalder bogen letlæst og velskrevet og opsummerer: “Den helt rigtige bog for børn på 12 – 14 år som kan lide en uhyggelig og spændende splatterhistorie.”

Lektøren skriver samtidig at bogen bestemt ikke er for sarte læsere … faktisk udsteder han denne advarsel hele tre gange i løbet af den kortfattede lektørudtalelse. Det må vist være rekord af en slags? Så læs bogen … hvis du tør!

Om Dræbersvin:

Thor og Freja er på ferie på onkel Torbens svinefarm. Men midt om natten lyder der skrig fra stalden. Grisene har ædt forgiftet foder. De er blevet kæmpestore. De har fået sort pels – og lange knivskarpe tænder.
De er blevet dræbersvin.

Bogen fås også (snart) som ebog hos din foretrukne danske netboghandler eller på Ibookstore samt ereolen.dk

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad sælger ebøger? – salgstal Morten Dürrs ebøger, aug. 2012

Sommerferien bød på et pænt opsving i ebogssalget – trenden forsætter i august. Her har jeg solgt 389 ebøger i regi af mig eget forlag: “Plot”. Salget dækker over omsætning via ibookstore, danske netboghandlere samt udlån via ereolen.

De mest populære titler var:

En lort med tusind ben”  (29 kroner) der i perioden har solgte 59 eksemplarer.

“De forbyttede tissemænd” (29 kroner) der i perioden solgte 147 eksemplarer.

“Bomben i madkassen – lydbog” (8 kr.) der i perioden solgte 80 eksemplarer.

Foruden ibookstore, kan du købe ebøgerne hos danske netboghandlere, eller låne bøgerne hos ereolen.dk samt netlydbog.dk

Udgivet i Skriv en kommentar

Nu koster alle mine ebøger på ibookstore 29 kr. eller mindre – inklusiv den spritnye gyser “Den anden Freja”

Gyseren “Den anden Freja” kan nu fås som ebog til ipad på ibookstore. Samtidig har jeg fået justeret priserne, således koster alle mine ebøger på ibookstore 29 kroner – eller mindre.

Se “Den anden Freja” på ibookstore her

Se alle mine ebøger på ibookstore her

Om “Den anden Freja”:

Freja er på kanotur i Sverige sammen med sin mor og sine to små søstre. Men pigerne er ikke alene. Ud af tågen dukker Frank op. Han burde slet ikke være her. Han blev jo spærret inde. For Frank har forsøgt at slå Freja ihjel.
Men Frank er soldat. Og han giver aldrig op.

“Den anden Freja” er en gyser for 3 – 5 klassetrin og udkommer som fjerde bind af Carlsens “Mareridt” serie. Bogen er fornemt illustreret af Bodil Bang Heinemeier.

Udgivet i Skriv en kommentar

Min ebog “En lort med tusind ben” er igen nr. 1 på Apple Ibookstore

Så er “En lort med tusind ben” strøget til tops på Apple Ibookstore igen. Jeg er en glad mand her til morgen. Og tak til jer der har downloaded bogen … og måske ligefrem læst den 🙂

Ebogen koster 29 kroner og kan købes på Ibookstore

Om bogen:

HANDLING:

Emil bliver altid mobbet af Thor. Og Thor har snubbet Emils plads på fodboldholdet. Nu skal det være slut. Emil vil have hævn. Han lægger en snedig plan. En plan hvor man skal bruge to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs og en håndfuld sprællende tusindben. Nu skal Thor ned med nakken!

MÅLGRUPPE:

Som selvlæsning 3. – 5. klassetrin. Som oplæsning 1. – 3. klassetrin.

ANMELDELSER:

“En lort med tusind ben” er en herlig, sjov og letlæst historie for de 9-12-årige. Den handler om venskab, mobning, den første spirende kærlighed og noget så upædagogisk som hævn! Det er herlige løjer, der også vil egne sig godt til højtlæsning.” (Bent Rasmussen, Skolebiblioteket).

“Det knusende slag mod Thor sker helt i Olsen-bandens ånd” (Steffen Larsen, 4 stjerner i Politiken).

“De læsere, som vil blive tiltrukket af forsidebilledet, hvor historien oser op af et noget brugt toilet og ordet lort står med store bogstaver, de bliver ikke snydt. Til gengæld får de så også en god historie og de bliver også lidt klogere på livet.” (Hans Radsted, lektørudtalelse DBC).

Bogen blev sidste år tildelt Bogslugerprisen

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Salgstal ebøger, Forlaget Plot – Februar: “De forbyttede tissemænd” er kommet … øh … flyvende fra start


Mine ebøger udgivet på Forlaget Plot er blevet solgt i 274 eksemplarer i februar måned, 2012. Tallet dækker over salg gennem Apple Ibookstore, danske netboghandlere samt udlån fra ereolen.dk.

Månedens absolutte bestseller var “De forbyttede tissemænd”, som solgte i 134 eksemplarer. Allerede få dage efter udgivelsen lå den som nr. 1 på ibookstore.
“En lort med tusind ben” er der også fortsat god interesse for – den solgte i 107 eksemplarer.

Du kan købe bøgerne på ibookstore til ipad/iphone/ipod.

Gennem danske netboghandlere, se en liste her.

Eller låne udvalgte titler gennem ereolen.dk