Udgivet i 1 kommentar

Så kan “En lort med tusind ben” købes i Apples ibookstore – til 29 kroner

“En lort med tusind ben kan nu købes i Apples ibookstore – direkte på din ipad eller iphone. Udvalget af nye danske ebøger i ibookstore er pt. meget lille. Men der er flere bøger på vej … også af mine titler.

“En lort med tusind ben” koster 29 kroner igennem ibookstore.
En l**t med tusind ben - Morten Dürr & Anders Breum

Bogen blev fornylig tildelt Bogslugerprisen

HANDLING:

Emil bliver altid mobbet af Thor. Og Thor har snubbet Emils plads på fodboldholdet. Nu skal det være slut. Emil vil have hævn. Han lægger en snedig plan. En plan hvor man skal bruge to møtrikker, en skålfuld ekstra stærk chilisovs og en håndfuld sprællende tusindben. Nu skal Thor ned med nakken!

MÅLGRUPPE:

Som selvlæsning 3. – 5. klassetrin. Som oplæsning 1. – 3. klassetrin.

ANMELDELSER:

“En lort med tusind ben” er en herlig, sjov og letlæst historie for de 9-12-årige. Den handler om venskab, mobning, den første spirende kærlighed og noget så upædagogisk som hævn! Det er herlige løjer, der også vil egne sig godt til højtlæsning.” (Bent Rasmussen, Skolebiblioteket).

“Det knusende slag mod Thor sker helt i Olsen-bandens ånd” (Steffen Larsen, 4 stjerner i Politiken).

“De læsere, som vil blive tiltrukket af forsidebilledet, hvor historien oser op af et noget brugt toilet og ordet lort står med store bogstaver, de bliver ikke snydt. Til gengæld får de så også en god historie og de bliver også lidt klogere på livet.” (Hans Radsted, lektørudtalelse DBC).

1 tanke om “Så kan “En lort med tusind ben” købes i Apples ibookstore – til 29 kroner

  1. […] Stella mistede håret” – 24 eks.“En lort med tusind ben” – 90 eks.“Erik maler hunden blå” – 146 eks.“Ille isbjørn fra sidste […]

Leave a Reply to Salgstal ebøger, Forlaget Plot december måned: “Erik maler hunden blå” er et hit … i Norge « Morten Dürr Cancel reply