Hvis man spørger folk på de store danske forlag, hvor mange ebøger de sælger, bliver de fjerne i blikket og uldne i mælet. Og det skyldes nok, at ebogsmarkedet ikke rigtigt er kommet i gang herhjemme. Men lidt liv er der dog derude. Jeg udgav to ebøger på eget forlag, Plot, i sidste måned d. 17. maj. Det var billedbogen “Erik maler hunden blå”, samt den illustrerede oplæsningsbog “Ille isbjørn fra sidste isflage”. Senere, d. 13. juni, udgav jeg børnebogen “En lort med tusind ben”.
Bøgerne har altså været til salg hos netboghandlerne i godt og vel en måned. Og hvordan er det så gået?
(Trommehvirvel … )
Jeg har solgt 12 bøger. Fordelt således:
Erik maler hunden blå, 8 eks.
En lort med tusind ben, 2. eks.
Ille isbjørn fra sidste isflage, 2. eks.
Det var ikke meget, tænker du måske. Men jeg er faktisk godt tilfreds. En bog som “Erik maler hunden blå” solgte 300 eksemplar som fysisk bog. Sådan er det, når bøgerne bliver udgivet til en høj pris og næsten uden boghandlerrabat. Så er der kun bibliotekerne, som kunder – og bibliotekerne skal spare. Med ebogsversionen kan jeg udgive bogen billigt – direkte til læserne, og oplaget er “uendeligt”. Fortsætter bogen med at sælge en halv snes eksemplarer per måned, er det slet ikke dårligt. Så betyder det nyt liv til danske billedbøger, som i øjeblikket har det utrolig svært.
Mine ebøger kan købes hos netboghandlerne, eksempelvis:
Hej Morten.
Hvor dejligt at finde en forfatter, som rykker ud med sine salgstal 🙂
Nu skriver jeg krimier (ebøger på engelsk), men som selv-udgivet forfatter prøver jeg jo at snuse lidt rundt og se, hvad andre danskere gør.
Gik det uden videre at få danske forlag til at sælge dine ebøger, eller kunne det kun lade sig gøre, fordi du i forvejen havde solgt papirbøger?
Held og lykke med salget!
Dorte.
Hej Dorte, du kan selv udgive din ebøger gennem publizon.dk, hvis du gerne vil i ind i de danske eboghandlere – men det kræver, at du opretter et CVR nummer (moms nummer) – eller gør det gennem en person, som har et sådan nummer.
Tak, men jeg har lige opdaget, at Saxo er begyndt at betateste en ebogsplatform for selvudgivere, så jeg har meldt mig der – så må vi bare håbe, de byder på rimelige vilkår 🙂