Harald bor i huset med 13 etager, hvor der bor et monster i affaldskælderen. 13 betyder uheld, og uheld er der nok af for Harald og hans far. Pludselig går farmand i koma med stress, og så må Harald overtage hans job. Harald bliver vicevært i huset med 13 etager, og pludselig sker det værste, som kan ske. De voksne fanger Harald og kaster ham ned i skraldeskakten. Ned til monsteret.
Bogen er den første ud af tre bøger om Harald og kældermonsteret. Bogen er letlæst, lix 8, og henvender sig til børn fra 7 år som selvlæsning. Bogen er fornemt illustreret af Otto Dickmeiss.