Udgivet i 7 kommentarer

Priserne på ebøger sejler fuldstændig – del 2

Sidste år  bloggede jeg om priserne på ebøger. Nu må jeg blot konstatere, at priserne stadig sejler. Tidligere på måneden udkom nemlig min fantasybog for 2 – 5. klasse “Den sidste elver” fra Forlaget Carlsen. Og hvad koster den så rundt omkring hos de forskellige netboghandlere?

Riidr.dk: 79,00 kr.
Saxo.dk: 84,95 kr.
Academicbooks.dk: 88,75 kr.
Gad.dk: 181,95 kr.
Bogogide.dk: 186,95 kr.

Hvor mon du køber dine ebøger?

Se mere om ebogsudgaven af “Den sidste elver”

7 tanker om “Priserne på ebøger sejler fuldstændig – del 2

  1. Hej Morten.

    Tak for dine tanker om et interessant emne.
    Det er nok ikke usædvanligt, at prisen for en ny produkttype liiige skal finde et leje. Jeg tænker mig, at det samme var tilfældet, da paperback blev introduceret som alternativ til den klassiske indbundne bog. Fundamentalt handler det vel om, at forbrugerne ikke har fundet ud af, hvad der er rimeligt at betale for en e-bog udgave af en udgivelse, man normalt ville købe i print. Hvis man som forbruger havde en idé om det, ville man vel handle det sted, hvor bogen var til salg til netop denne pris (eller billigere). Jeg kan se, at Amazon har landet prisen på ca. 40% lavere end markedsprisen for en paperback-version af samme udgivelse. Mon ikke det er der, man lander for det danske marked også. Jeg antager, at Amazon, med snart 1 million udgivelser og antageligt en solid markedsanalyse-afdeling ved hvad de laver 🙂
    En anden interessant ting er, hvad der bliver af det ”overhead”, som der alt andet lige må være, selv om prisen er – skal vi sige 40% lavere. For det må være betydelig billigere at producere og distribuere en e-bog end en trykt bog. Hvem høster dén fortjeneste?

    Off topic; jeg har endnu ikke anskaffet mig den nødvendige hardware, en e-reader, men tænker kraftigt på at købe en Kindle. Any thoughts?

  2. Hej Stig, jo en pris mærkbart lavere end den trykte udgave er nok, hvad folk forventer …og du har helt ret i, at der vil gå noget tid, inden forlagene ved, hvor dette niveau er. Fair nok. Men i mit indlæg undrer jeg mig blot over, at forhandlernes priser er så forskellige. Altså at enkelte forhandlere vælger at lægge mere end 100% oven i forlagets pris. Det holder næppe, da priserne på digitale produkter er så nemme at sammenligne på nettet.
    Ang. Kindle: Den seneste version af Kindle – samt Sony Reader, eksempelvis prs-650, har en rigtig fin læsbarhed – jeg tror det er samme skærm fra samme fabrikant. Så valget mellem Kindle og Sony er et valg mellem, hvor du fortrinsvis vil købe dine ebøger.

  3. Hej Morten

    Jeg sidder som ansvarlig for GAD.dk. Derfor ærger det mig at vi kommer ud med en pris på 181,95.

    Det er en gammel prisberegningsalgoritme som lagde prisen for en e-bog på en %-del af den billigste trykte udgave.

    Den beregning er vi dog gået væk fra, men det var ikke slået igennem på alle e-bøgerne. Vi er lige ved at genberegne alle vores e-bøger så en del af dem falder væsentligt i pris.

    1. Hej Jesper, okay, det forklarer sagen …

  4. Kan man sige “profitmaksimering”?

    Men der er to modeller:

    “Vi sælger nok ikke så meget, så vi sætter prisen højt”

    og

    “Vi vil gerne sælge meget, så vi sætter prisen lavt”.

  5. :)) Keneth er kommet med en ukompliceret og (desværre) ganske realistisk forklaring.
    Det er måske tiden for en ”Danish e-Readers Revolution”
    we have more than one example : http://www.guardian.co.uk/books/2010/nov/03/ebook-prices-kindle-amazon-protests:

  6. Interessant link Raluca … og fine billeder på din blog, laver du snart en egen billedbog?

Leave a Reply to mortendurr1 Cancel reply