Så er der kommet lektørudtalelse på min bog “Naja og voodooheksen”. Lektøren Lisbeth Thue Hansen er positiv og skriver blandt andet:
“Illustrationen på omslaget og bogens titel vil mange børn finde interessant. Det mystiske og okkulte vil appellere til elever på mellemtrinnet.”
Men som konklusion skriver hun, og her kommer det lidt pudsige:
Bogens illustrationer og det lidt okkulte vil tiltrække målgruppen. At hovedpersonen møder en heks, der udøver voodoo, og at hun mister sit navn og senere får et nyt virker måske lidt urealistisk, men kan sætte nogle tanker i gang ved læseren.”
Jeg er helt enig. At møde en voodooheks er urealistisk.
Ret så meget faktisk.
