E-bøger: folkebibliotekernes nye udfordring

Som forfatter er jeg både nysgerrig og optimistisk omkring e-bøger. Jeg håber, at e-bøger kan sikre en bred adgang til litteratur. At flere titler bliver synlige og tilgængelig. Derfor er det bekymrende, at man ikke i højere grad debatterer, hvordan de danske folkebiblioteker skal håndtere adgangen til e-bøger. Med e-bøger står folkebibliotekerne overfor en ny udfordring. En e-bog eksisterer i et ubegrænset antal eksemplarer. Den kan dermed udløse et ubegrænset antal udlån. Og hvert udlån repræsenterer en udgift. Dette står i grel modsætning til bibliotekernes budgetter, der som bekendt er yderst begrænsede.

Overordnet er der to strategier hvormed folkebibliotekerne kan imødegå dette problem.

1. Ebøger som et antal begrænsede softwarelicenser.

På offentlige amerikanske biblioteker behandler man e-bøger på linje med traditionelle trykte bøger. Går man ind og vil bestille en ebog i systemet, kan man se, hvor mange eksemplarer som er “hjemme”, “Udlånt” – og hvor mange som er “i beholdningen”. Præcis som trykte bøger. Her må man gå ud fra, at bibliotekerne køber en softwarelicens til hver enkelt “eksemplar”. Om de betaler noget “per udlån” ved jeg ikke.

2. Ebøger optræder som ubegrænset antal eksemplarer.

Den anden mulighed er, at man blot indføjer e-bogen i databasen, hvorefter den kan downloades i uendeligt mange “eksemplarer” på en gang. Den skal ikke “returneres” fra låneren, før en ny låner kan tage den hjem. Sådan fungerer systemet i Danmark, når det gælder elydbøger. Her kan man eksempelvis låne en lydbogsudgave af en bestseller som Jussi Adlers “Flaskepost fra P” umiddelbart. Hvorimod der er måneders ventetid på den trykte udgave. Her ved vi, at bibliotekerne betaler forlag/forfatter et beløb, hver gang der kommer et udlån/download.

Disse to modeller er to forskellige måder at adressere problemet med, at ebøgerne kan reproduceres uendeligt – skønt bibliotekernes udgifter ikke må stige med samme hast.

De to modeller har hver sit sæt fordele og ulemper.

Bruger man den amerikanske model vil man sprede udlån til flere titler. Til gengæld vil lånerne opleve det som en begrænsning at måtte vente på, at en given bestseller “returneres” fra forrige låner. På den anden side vil forlag og forfattere kunne drage nytte af denne ordning, da den vil betyde, at et større antal titler kommer i udlån.

Bruger man den “danske” model vil biblioteksbrugerne opleve, at de til enhver tid kan få adgang til en given bestseller. Men dét vil ske på bekostning af adgang til andre titler, da bibliotekerne må holde deres budgetter. Dette kan de kun gøre, ved at lægge en begrænsning på lånerens aktivitet. Frygten set med en forfatters øjne er, at låneren bruger sin månedlige kvote op på bestsellere, og ikke opdager den smallere litteratur.

Må kan konkludere, at folkebibliotekerne har fået nye muligheder med e-bogen. Men også store nye udfordringer. Og at den måde, hvormed de vil adressere forholdet mellem “de uendelige antal digitale eksemplarer” kontra et begrænset budget, har store kulturpolitiske dimensioner.